Hvad skal vi med mennesker?

NXT Samtalesalon 07
Kunstig intelligens – hvad skal vi med mennesker?

***** Eventet er udsat – stay tuned for ny dato *****

Kære ven af NXT

Så er næste samtalesalon på programmet. Kunstig intelligens stormer frem på alle områder for tiden. Vi kan tale med vores computere, vores biler kører af sig selv, og på vores arbejdspladser bliver flere og flere opgaver overtaget af maskinerne. De kloge maskiner er ikke længere bare logisk tænkende regnemaskiner, de er intuitive og kreative modspillere og medspillere i vores dagligdag og arbejdsliv. I dette foredrag får du svaret på, hvorfor udviklingen går så hurtigt i disse år, men vi kaster også blikket tusind år tilbage i historien for at forstå, hvorfor kunstig intelligens egentlig ikke er så nyt, og hvorfor kunstig intelligens har nogle alvorlige begrænsninger, som vi er nødt til at forstå, hvis vi skal undgå teknologiens skyggesider.

Peter Svarre

Foredragsholder, digital strateg og forfatteren bag bogen “Hvad skal vi med mennesker?”, Peter Svarre, er dagens vært. Hvad sker der, når teknologi rammer mennesker? Det er spørgsmålet, som Peter Svarre har beskæftiget sig med i snart 25 år. Han er uddannet i Statskundskab, men har arbejdet i teknologiens rødglødende maskinrum det meste af sit arbejdsliv. Uanset om han arbejder som konsulent, foredragsholder eller forfatter, er hans mål altid det samme: At hjælpe mennesker og virksomheder med at navigere og overleve i en digital verden.

Onsdag 1. april fra kl. 17.30-19.00

I samtalesalonen bliver vi en mindre og forskellig flok, så vi får andre betragtninger end de vante. Vi vil tage os tid til at lytte og tænke sammen. Så du går hjem med nye perspektiver at handle på. Godt hjulpet af let anretning og et glas vin. Vi håber, at du vil være med.

OBS Der er begrænsede pladser, og derfor kører vi efter først til mølle-princippet i forhold til tilmelding.

Bedste hilsner

Flemming Wisler
og resten af NXT huset

STED:
NXT
Nybrogade 26 A
1203 København K

Parkering i det gamle København kan være en udfordring, men vi ligger blot ti minutters gang fra Kongens Nytorv og Københavns Hovedbanegård. Buslinje 2A, 23, 31 og 37 kører lige til døren. Metrostationen Gammel Strand ligger fire minutters gang fra Nybrogade.

KONTAKT
Nikoline Kern nikoline@nxtbrand.dk
www.nxtbrand.dk

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook