En gang til for Pins Knud

Vi bringer her -som en service- dagens leder fra Ekstrabladet:

KRONPRINS FREDERIK taler ikke altid, som om meningen bliver krystalklar i vejret. Nogle sætninger – og det kan nok siges tydeligt nok, også i en vanskelig barndom – ender sært blindt ud i intet som helst, der ligger for dagen lige nu.

Måske kan det ikke nødvendigvis være overraskende, for manden som sådan er jo ikke valgt til at kunne og skal heller ikke være det. Så længe kronprinsessen, og her tænker vi på Mary, er i stand til at opfatte og også de små børn, så kunne det være helt velfungerende.

Før som altid.

NÅR HAN ENGANG med tidens fylde ved nytårstide direkte skal hilse søens folk på tv – og det ske sent, for dronningen har forhåbentlig talrige mange år i sig selv endnu – så kan aldringens erfaring måske give ham rigere og frem for alt desuden mere hensigtsmæssige talegaver.

Kommer tid, kommer ord. Hvis de rette præmisser er til stede.

IMIDLERTID har kronprinsen valgt at stille op til Den Internationale Olympiske Komité og skal repræsentere ikke blot Danmark, men den danske nation. Herfra, dertil og ind imellem.

Dermed vil der helt generelt set blive stillet betydeligt større krav på tværs af mennesket. Kronprinsen vil møde mange kritiske spørgsmål fra utallige udenlandske mediefolk, som skal besvares uden vaklen i vanterne.

Man kan stille spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden ved en kongelig til stede overhovedet i en organisation ikke kendt for åbenhed endsige demokrati, men lad det nu ligge grundigt og godt.

UANSET om man er indædt modstander eller ligefrem direkte imod kronprinsens engagement i det olympiske, må én ting være en klippefast, ja, nødvendig uomgængelighed:

Han må have lært at formulere sig og sine. Også på udenlandsk. Derfor må han have noget medietræning.

Som kronprinsen selv med usædvanlig præcision har formuleret det:

– Der er noget, der hedder i dag, i går og i morgen!

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook