Vi befinder os i en biodiversitetskrise. Måske ser du det ikke med det blotte øje, men næsten alle dyrearter omkring os er truet af udrydning. Selv antallet af sanglærker er faldet til det halve, og spørgsmålet er, om den overhovedet vil eksistere om et par generationer. Udviklingen har nu fået en række aktivister til at kæmpe på naturens vegne, de kalder sig artsambassadører og repræsenterer de truede arter i det politiske system.
Arternes Ambassader er en demokratisk bevægelse, der arbejder for at skabe nye forbindelser mellem vilde arter i Danmark og det politiske system. Medlemmerne er naturrettighedsforkæmpere, som tager naturens stemmer med ind i den politiske samtale og repræsenterer de vilde arter fra byerne og landet. NXT mødte to af artsambassadørerne, Frej Schmedes og Ida Dalsgaard, en eftermiddag på Amager Fælled ved Lærkesletten, hvor boligbyggeriet Fælledby nu for anden gang er blevet stoppet, blandt andet på baggrund af deres indsats.
Ifølge den franske filosof Jacques Ranciere kan man forstå ideen om demokrati, som en idé der i højere grad handler om at have en stemme i samfundet, end at kunne stemme. Det handler med andre ord om, hvem som bliver set, hørt og lyttet til inden for samfundet og beslutningstagernes rammer. Den idé harmonerer med det arbejde, som finder sted i gruppen Arternes Ambassade København, hvor ambassadører for vilde arter kæmper for at få naturens behov og rettigheder italesat i de politiske beslutningsprocesser.
Kampen er en moderne fortælling. Den handler om, at hvis vi skal skabe en bedre fremtid for os selv og de vilde arter, som vi har tilbage i vores natur, så skal vi tænke ud over os selv, udvikle en sensitivitet og en nuanceret forståelse for vores omgivelser. For Arternes Ambassade København opstår denne fremtid ved, at vi træder ud af vores menneskeskabte verdensbillede, at vi begynder at se verden i et mere-end-menneskeligt perspektiv. At vi giver naturens vilde arter rettigheder, inkluderer dem juridisk i vores samfund og giver dem en stemme i vores demokrati. Grundlæggende med det formål at man også kan sagsøge, hvis en lov, en byplan eller en privat udnyttelse påvirker en eller flere arter negativt.
Som artsambassadør sætter man sig ind i et mere-end-menneskeligt perspektiv for at genfinde en bæredygtig relation til naturen. Der er ikke en eksakt metode, og hver ambassadør har sine kompetencer, men fælles for dem alle er en poetisk, videnskabelig og politisk spænding. At repræsentere ask, lindetræ eller eg kan for eksempel betyde at sætte sig ind i træernes livssituation, at se byernes hastige udvikling med træets langsomme vækst og se hvordan, den møder modstand i måden, byerne udvikler sig på. Dét er et mere-end-menneskeligt blik, og artsambassadørerne bidrager til den demokratiske samtale fra det sted.
Vi taler om et artsrigt diplomati, hvor vi er i dialog og bruger systemets regler, skriver høringssvar og taler folk til fornuft. Fordi vi netop er ambassadører. Men det ender også nogle gange med demonstrationer, kæder om halsen og at låse sig fast til et hegn eller lave blokader. – siger Frej Schmedes.
Af samme grund ønskede Frej Schmedes og Ida Dalsgaard at mødes ved Lærkesletten. Her har artsambassadører demonstreret sammen med en række andre natur- og klima organisationer for at stoppe opførelsen af boligbyggeriet Fælledby. Før området blev til en byggeplads, var det kendt for at være et vigtigt leveområde for sanglærken og den truede stor vandsalamander, som er beskyttet af habitatdirektivet, hvilket gjorde byggeriet ulovligt.
Vi står jo ude på Lærkesletten, hvor lærkerne er blevet jaget væk med hunde, så Fælledbyen kunne påbegyndes. Området husede 28 ynglende par sanglærker, et af de største antal i København. Efterfølgende er de blevet holdt notorisk ude af hele det her område. Altså vi står ved et gerningssted, tilføjer Frej.
Arternes Ambassadører København insisterer på, at man ikke kan løse biodiversitetskrisen med den gamle verdens redskaber. Dertil er vores samfunds økonomiske kræfter simpelthen for stærke. For dem er sanglærkens og alle de andre dyre- og plantearter først sikret en fremtid, når der er etablerede politiske institutioner, som varetager deres rettigheder.
I Ecuador er naturens rettigheder skrevet ind i landets grundlov, og mens vi venter på den udvikling i Danmark, kan Ida og Frej glæde sig over, at byggestoppet på Lærkesletten har betydet en tilbagekomst af sanglærken til området. Som Frej siger: Men altså naturen er så vild, at nu er lærken kommet tilbage. Den ankom i forgårs til Lærkesletten, fordi der er byggestop. Så snart naturen får ro og fred, så indtager den lynhurtigt igen de arealer, den var på.