Det er nok gået de færrestes næse forbi, at byggebranchen står med et stort ansvar i den grønne omstilling. Branchen er alene ansvarlig for mere end 40 pct. af materialeforbruget i Europa, 30 pct. af CO2-udslippet i Europa og 30 pct. af affaldsproduktionen i Danmark[1]. Derfor står vi over for en vigtig opgave i byrummet: at omfavne genbrug og renovering, ikke blot af materialer, men også af bygningers kultur og formål, fremfor at rive ned og bygge nyt.
Et af de steder, vi ser dreje nøglen om på stribe, er de brune værtshuse og bodegaer. Men denne tendens har givet anledning til en ny bølge. For selv om bodegaen er kendt for at huse kæderygning og drukkultur, så er det i høj grad også et socialt rum, hvor mennesker mødes på kryds og tværs. Og lige nu er der en spirende bevægelse blandt unge kulturskabere i København. De fokuserer på at forny og genoplive de ældre, brune værtshuse og bodegaer i byen.
Jeg er taget hen for at besøge et af de steder, nemlig Dagmars Bodega, som ligger på nørrebro på hjørnet af Gormsgade og Dagmarsgade, og står til at holde åbningsfest 26. april med dagmartærter og pilsner. De nye ejere har kun lige modtaget nøglen for få dage siden, og stedet er derfor fuld af ombygningsrod, leverpostejsmadder på bardisken og unge mennesker, der giver sig I kast med at rive gammelt tapet ned, maler med naturmaling og hører høj musik. Der er stor begejstring for det nye køleskab, de har fået doneret. Efter sigende skulle det være Ferrarien blandt køleskabe – en stor, sort pengeskabslignende boks i baglokalet. Meget er nyt, når man er i sluttyverne og aldrig har ejet en bodega før.
De fire nye ejere, Sarah Jo, Marta, Aya og Ida, har taget skridtet og realiseret den drøm, som måske mange af os har haft i vores ungdom – at have sit eget stamsted, hvor alle ens venner og nye bekendte kommer og hænger ud mellem arbejde og vasketøjet.
Jeg får lov at trække en af de fire medejere, Ida Binder Larsen, ud foran på en bænk til et interview, så håndværkerradioen kan fortsætte for fuld blæs uden at forstyrre os.
–Ja, jeg har sgu bare lige købt en bodega, råber Ida til en ven, som spørger nysgerrigt ind til sine venners nye projekt på vej videre.
De nye ejere er opmærksomme på, at det ikke er en nem tid at drive en bodega i. Siden 1980’erne ser vi i København, at vi er gået fra 1000 til 220 værtshuse[2]. Men det er en skam, hvis alternativet er en bitter, men blomstret i smagen, IPA til 65kr. Ida beskriver, at ønsket er at skabe et sted, hvor det ikke handler om hvad, man drikker, men om at have en anledning til og et sted at kunne mødes. Et fællesrum, udenfor privaten, hvor man kan komme i sit arbejdstøj og købe noget at drikke for billige penge.
Så hvad gør Dagmar anderledes i forhold de andre, truede værtshuse i København?
Et mødested for andet end øl
Styregruppen kommer alle med hver deres kreative baggrund, som de også håber at få i spil gennem deres fælles bodega. Blandt andet ønsker de at bruge stedet til at afvikle alt fra quizzer, pop-up udstillinger, bogudgivelser og banko, inspireret af deres tidligere arbejde på Folkehuset Absalon – en nedlagt kirke på Vesterbro, som nu bruges til alt fra fællesspisning til yoga og danseklub.
Derudover, hvis du bor i en skotøjsæske af et værelse, hvilket er tilfældet for mange i København, er det svært at invitere til større sammenkomster i hjemmet. Derfor er ambitionen også at bodegaen vil blive brugt til at huse alt fra fødselsdage, dimissioner og andre livsmarkeringer. Bodegaen er heldigvis indrettet med tre opdelte rum og kan derfor rumme flere formål på samme tid.
Kørestol og skiftebord
Dagmars Bodega vil naturligt blive et inkluderende samlingspunkt for ikke-rygere, der stadig ønsker at nyde øl til rimelige priser. Derudover stræber de efter at være tilgængelige for kørestolsbrugere ved at installere rampe og handicaptoiletter, hvor der også er faciliteter til at skifte bleer – så nu er der plads til forældre med børn og gravide, som ellers ville have svært ved at deltage i det røgede miljø. Desuden arbejder de på at tilbyde alkoholfri øl fra fad, en udfordring på grund af øllens anderledes kemi. Derudover har styregruppen vedtaget et adfærdskodeks, inspireret af deres omgangskreds i queer-miljøet, som et tiltag for at signalere deres nultolerance for chikane eller diskrimination indenfor deres matrikel. Ida påpeger også, hvordan disse tiltag møder kritik for at være endnu et woke sted på Nørrebro. Hun mener, at det i sig selv er kritisabelt, at der overhovedet er behov for et adfærdskodeks, og at deres bodega jo heldigvis ligger i et i forvejen bodega-rigt område, så der skulle gerne stadig være plads til det hele på Nørrebro.
Lige dele business og søde
Det er svært ikke at bemærke, at ambitionen for styregruppen også er at lede en forretning med andre værdier i højsædet.
– Vores forsikringsmand sagde forleden, hvilket jeg synes var ret sjovt sagt, at vi er lige dele business og søde. Og det er lige præcis sådan, jeg vil være. Fordi jeg vil også blive taget seriøst, hvilket jeg virkelig synes, vi er blevet, men vi vil også bare gerne være søde og imødekommende, fortæller Ida stolt.
En stor del af deres tilgang til forretning kommer til at være gode partnerskaber og samarbejder. Ida fortæller, at den store opbakning muligvis også kan ses som et tegn på et behov. Alle vil gerne bidrage til det, der skal blive et nyt stamsted for dem og det stamsted, de selv har manglet. Om det er ved at hjælpe til med at male eller med at lave logo. Og sådan håber de, at stedet fortsat vil blive drevet fremad med forskellige bidrag fra alle mulige.
Moderne kromutter
På logoet er stedets galionsfigur, Dagmar, illustreret som en kvinde med brede skuldre, en stor næse og flammer i baggrunden. Ida er ved at uddanne sig som arkitekt, men forklarer også, hvordan hun glæder sig til at opleve siden af sig selv som kromutter.
–Det er jo i virkeligheden et ret sindssygt projekt, når jeg virkelig tænker over det, og mange penge involveret. Og hvis jeg virkelig tænker over det, havde det jo været meget nemmere at lade være. Men da vi skulle tage den endelige beslutning, spurgte vi os selv, om vi ville kigge tilbage på vores ungdom som 80-årige og fortryde, at vi ikke lavede den bodega, da vi havde muligheden, ja så tænkte vi, at vi ville fortryde det.
Udover Dagmars Bodega åbnede der i Nordvest i København en anden bodega af det unge pladeselskab, Konkylie, som har været fuld af gæster siden sin åbning i februar, og huser alt fra nye musikudgivelser til fødselsdage og møder mellem venner.
[1] Citat af Mette Qvist, direktør for Green Building Council: https://realdania.dk/nyheder/debatartikler/2019/erhvervsforum-25-10-2019
[2]Artikel fra Politiken: https://politiken.dk/kultur/art8562602/Ny-bog-hylder-de-uddøende-brune-beværtninger-i-København