Af Flemming Wisler, Fremtidsorientering december 2006
Omstil din virksomhed efter næste forbrugsbølge, der retter sig mod selvrealisering gennem kreativitet, non-profit projekter og frivilligt arbejde.
I den vestlige verden og særligt i Skandinavien oplever vi i disse år en velstandsfremgang, der overgår alle forventninger. Beskæftigelsen er i top. Almindelige mennesker bliver pludseligt stillet over for det positive problem, at penge er vokset frem ganske af sig selv som stigende ejendomsværdier og nu kan omsættes i realisering af ellers uopnåelige drømme. En hel generation af unge har aldrig oplevet andet end nærmest ubegrænsede muligheder, hvad forbrug angår. Danmark er i store træk som samfund nået til toppen af behovspyramiden. Hvad så?
Hvad gør stor velstand ved en befolkning, når den kommer relativt hurtigt og rammer bredt? Vil den omsætte sig i et stigende forbrug, der åbner for salg af stadig flere varer? Vil vi kaste vores penge efter stadig mere luksuriøse produkter i en konstant opadstigende kurve? Kan vi bare blive ved med at fodre forbrugsbæstet, eller skal vi regne med andre reaktioner?
Danmark er midt i en velstandsrus, og antallet af samtalekøkkener, fladskærme og biler slår alle rekorder. Vi rejser som aldrig før og en hel generation af sparsommelige efterlønsmodtagere kaster forsigtigheden overbords i realiseringen af udskudte drømme om at flytte, tage på opdagelse og spille golf. Men der er stor sandsynlighed for, at rusen lægger sig, og selvrealiseringen fortsætter ud ad andre spor end kun det materielle.
Jagten på ny prestige
Hvad vil danskerne bruge deres nyvundne økonomiske frihed til på lidt længere sigt? Selv om vi i de seneste år har omsat mange penge i forbrug, er det næppe her, at den fortsatte vækst samler sig alene.
Det er en gammel sandhed, at forbrug har en tendens til at udløse mere forbrug, fordi materielle ting kun giver en kortvarig glæde. Syddansk Universitet offentliggjorde i sommers et stort forskningsprojekt, hvor 400 mennesker fra forskellige dele af verden deltog. Det viste sig (måske ikke overraskende), at selve drivkraften bag vores adfærd ikke er tingene i sig selv, men de drømme og forventninger, der knytter sig til tingene. Undersøgelsen pegede på, at en afgørende faktor i denne drivkraft er de sociale relationer, forbruget medfører, og afspejlingen af sig selv i andres reaktioner.
Vi jagter altså i virkeligheden sociale dopamin-kicks, og dem får vi i første omgang fra købet af køkkener og fladskærme. Men hvad bliver næste bølge, efterhånden som det bliver svært at fylde flere ting ind i stuerne og gaderoberne, og når man er på fornavn med sikkerhedskontrollen i lufthavnen?
Giv og du skal få
Der skete noget interessant og symbolmættet denne sommer, da de to økonomiske superrockstjerner på den internationale himmel, Warren Buffett og Bill Gates, sammen foran en måbende presse med synligt velbehag og et lunt glimt i øjet bekendtgjorde, at de havde fundet måden at komme i himlen på.
Det handler om at give væk. At betale tilbage så at sige. Warren Buffett giver sin opsparede formue i Berkshire Hathaway til Gates velorganiserede fond for humanitært forsknings- og udviklingsarbejde, som Gates i øvrigt også selv donerer hovedparten af sin formue til.
Dette er blevet startskuddet til en ny bølge af uselvisk selvrealisering, der får effekt også i vores del af verden. På Esplanaden er den gamle skibsredder, Maersk Mckinney Møller, i gang med at åbne for sluserne for sin familiefond, og trenden vil ikke kun handle om milliardærer på aflad. Danskerne er begyndt at finde nye veje til det meningsfulde liv.
Frivilligt socialt arbejde og skønvirke
Velfærdsmodellen i Skandinavien har fjernet traditionen for at være involveret i den form for charity-arbejde, der er almindeligt i angelsaksiske lande. Det frivillige arbejde har dog altid været udbredt, og Danmarks foreningskultur er nærmest verdensberømt, men har meget rettet sig mod uddannelse og fritid. Dette er ved at ændre sig.
De kommende år vil interessen for frivilligt socialt og humanitært arbejde være stigende, og det vil være forbundet med prestige og udvisning af overskud at bruge tid og penge på at være noget for andre.
Samtidig tyder meget på, at vi vil se en stadig større interesse for kreative og åndelige projekter, der ikke nødvendigvis kan gøres op i penge, men som kræver investering af tid. Interessen for kunst, kultur og opdagelsesrejser er i øjeblikket så stor, at man nærmest kan tale om en ny renæssance. The beautiful losers er blevet superhotte!
Business model #5: Re-renæssance
Re-renæssance dækker over det sammenfald af velstand og globale fællesskaber og indsigter, som Internet, båndbredde og teknologi åbner for i øjeblikket i vores del af verden. Der er tegn på, at vi i stigende omfang vælger selvrealisering gennem non-profit projekter og kreativt arbejde på toppen af et materielt forbrugsboom.
- Som virksomhed bliver den sociale dimension en afgørende profileringsparameter både i relation til intern kultur og eksterne initiativer.
- Interessen for deltagelse i frivilligt socialt arbejde og kulturprojekter vil vokse og åbne for arbejdskraft, der ellers er en mangelvare. Dette rummer rekrutterings- og HR-perspektiver for traditionelle virksomheder, som kan tilpasse og omstille sig.
- Nye forretningsområder vil opstå, som faciliterer hjælpearbejde, ofte ved at omdefinere eksisterende produkter fx inden for rejser, transport, web og service.
- Det bliver et personligt karriereanliggende at have frivilligt arbejde på sit CV, og kravene til tid og fleksibilitet vil være afgørende i jobsammenhænge.