MÅSKE ER BYENS MELLEMRUM VIGTIGERE END BYENS HUSE

–Faktisk tror jeg på, at arkitektur kan understøtte demokratiet. Ser man hinanden i grimme, utrygge, skumle og nedslidte byrum, bliver vi bange for hinanden, og så gælder det om at komme hjem i en fart, siger Rikke Juul Gram, kreativ direktør i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr og meget bevidst om, hvordan de nære omgivelser påvirker os.

–Mødes vi i byrum med smukke materialer, der er inviterende og åbne for fortolkninger, så begynder vi at se på hinanden som aktiver, og man taler med hinanden, fordi man kan mærke, at man er en del af noget, som er større end glæden ved at bo i en by.

Eksperimenter i Aarhus

Rikke Juul Gram har sammen med kollegerne i Schønherr i årevis sat store aftryk forskellige steder i Danmark, og i Aarhus har samarbejdet med både Aarhus Festuge og stadsarkitekt Stephen Willacy de senere år ført til spektakulære og meget omtalte eksperimenter og installationer i Aarhus. Det gælder Banegårdspladsen og forskellige transformationer af Store Torv, og selv sammenfatter Rikke Juul Gram sit arbejde ved at holde fast i, at alt, hvad der ikke er bygninger, er offentlige rum.

–Det drejer sig ikke så meget om videnskab. Det handler mere om byrumsdrømme. Samarbejdet med både Aarhus Festuge og med stadsarkitekt Stephen Willacy har udviklet sig til at være en metode, som vi bruger til at undersøge, hvordan forskellige initiativer påvirker byrummene.

–Når man så har gjort det nogle gange, spørger man sig selv: Hvad er det egentlig, vi lærer af de forskellige byrumseksperimenter? For når man bygger eksperimenter i skala 1:1, så involverer man deltagerne i samtalen på en meget direkte måde. Og det gælder både for dem, der udvikler byprojekter, og det gælder borgerne og beslutningstagerne. Man kan sige, at eksperimenterne kommer til at udgøre en fælles platform, som forhåbentlig påvirker udviklingen, siger Rikke Juul Gram.

Mere samtale

–Samtalen om byudvikling skal ideelt set blive større og større og mere og mere engagerende. Hvis det modsatte sker, risikerer du, at det bliver en lille og meget snæver kreds, der diskuterer fremtiden for de mange, fx hvad er den gode by, og hvor skal vi tjene penge. Men borgerne er sjældent taget med på råd, hvis samtalen udebliver, konstaterer den kreative direktør.

–Det er vanvittigt dyrt at bygge, og det er måske endnu dyrere at tage fejl. Vores eksperimenter har ikke handlet så meget om byggede huse, men mellemrummene mellem husene er lige så vigtige som husene eller måske endnu vigtigere. Mange vil sige, at bygninger er detaljer i det offentlige rum. Derfor er det så vigtigt at inddrage brugerne, når byen bliver planlagt og udviklet.

Hvem forstår arkitekter?

–Som arkitekter er vi vant til at arbejde med tegninger, planer, snit og detaljer, og vi er gode til at vurdere, hvad vi har opnået i det enkelte tilfælde. Og vi fortæller vidt og bredt om vores arbejde, men vi glemmer, at mange mennesker slet ikke aner, hvad vi taler om. Arkitekter bruger mange visualiseringer, men vi skal huske, at det at se på et billede kun udgør ti pct. af det, man kan sanse i verdenen omkring sig. Tager man fx et billede af en forsamling, som sidder i Dome of Visions, kan det jo slet ikke sammenlignes med den fornemmelse man får, når man er her selv, og kunne man indtænke den erkendelse, når man arbejder med arkitektur, ville det være fantastisk.

–Vi har som arkitekter den æstetiske dimension med i det, vi foretager os, men der er mange andre forhold, vi ikke ved ret meget om, og hvordan får vi givet næring til en ny proces, som fører til, at vi bygger noget, der ikke kun er smukt men også vellykket?

På Arkitekturens Dag, 2. oktober 2017, gæstede Rikke Juul Gram Dome of Visions og gav sit syn på byudvikling, mellemrum og arkitektur. Læs mere om arrangementet på Arkitekturens Dag via www.domeofvisions.dk

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SØREN VESTERGAARD / STINE SKØTT OLESEN /
Dome of Visions

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion