Inddampet

sofa.jpg

Var til konference i København: Don’t Stop 02Instituttets årlige internationale get together.

Fremtidsforskernes grand old man John Naisbitt kom lige forbi og delte lidt indsigt med os unge (han er selv 78!). Præsentationen var lidt ligesom at være på besøg hos morfar (no offence morfar!). John satte sig tilrette på scenen i en sofa og med et tændt stearinlys, for som han udtrykte det: power corrupts and Power Point corrupts absolutely. Oppe fra sit udsigtspunkt øste morfar nu af koncenteret livsklogskab (John ved hvad en morfar er – hans mor var dansker!).

Det var dejligt dels fordi det var stille og roligt og dermed reflekterbart og dels fordi budskaberne i sig selv var beroligende. Selv om verden er ved at gå af lave findes en række solide evigtgyldige håndtag vi kan holde fast i. Lad mig blot nævne et par stykker:

Lad være at bekymre dig om den lange fremtid – der er alligevel ingen, der interesserer sig for det der ligger mere end et til to år fremme – don’t get ahead of the prey! (so much for fremtidsforskning!).

Den eneste konstante er forandring! – bullshit i følge John. Familie, sport, sprog, religion og mad er konstante og den faste grund under fødderne. Forandringerne sker andre steder men er ikke verdensomvæltende for dig og mig!

Læs fortsat din avis bagfra – sportsjournalisterne er stadigvæk de mest troværdige fordi rapportagerne er baserede på resultater der ikke kan gradbøjes (vandt vi eller tabte vi!). Men pas på: jo mere du du nærmer dig forsiden des mere fuld af løgn bliver journalisterne (stadigvæk).

Vigtigste pointe fra morfars mere end 50 års fremtidsforskning var dog: Innovation opstår aldrig ud af problemløsning men ud af jagten på muligheder! Så hvilken chef har du!

Don’t always be right! – John Naisbitt, København 25. april 2007.

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook