Rasmus Møller fra NXT-community er International ledelseskonsulent, Stifter og partner i DoubleYou.
Det er et centralt spørgsmål, hvis du er en, der gerne vil beherske dit fag, dit arbejde, et håndværk, på et meget højt niveau. Hvor du er så dygtig, at du virkelig kan gøre en forskel.
Men er det ikke et lidt sært spørgsmål at stille, når eksempelvis den nationale sundhedsprofil fra december 2022 viser, at næsten en tredjedel af danskere over 16 år scorer højt på stressskalaen, at stress er skyld i en million fraværsdage om året og koster samfundet 14 milliarder kroner årligt i form af sygedage, tidlige dødsfald og sundhedsudgifter.
Tallene viser, at det er et spørgsmål, man er nødt til at arbejde lidt med, hvis man er nysgerrig på menneskelig præstation. Hvor god man selv eller ens arbejdsgruppe kan blive. Hvis man er interesseret i et meningsfuldt og spændende arbejdsliv.
Der er nemlig flere former for ubehag, og noget er virkelig vigtigt, mens andet er virkelig problematisk og på længere sigt direkte farligt for mennesker. En del af udfordringen er, at vores hjerne ikke skelner mellem produktivt ubehag og farligt ubehag. Det må vi hjælpe den med.
Ser vi på den menneskelige hjerne i et præstationsperspektiv, kan man sige, den har to systemer, der hele tiden er på. De kører parallelt men har hver deres funktion.
Trusselssystemet er til for at passe på os. Det er den ældste del af hjernen, som skal sørge for, vi ikke dør, men også at vi ikke kommer i situationer, som udstiller os overfor andre eller os selv på en uheldig måde, og faktisk i det hele taget vil trusselssystemet forsøge at undgå, vi får følelser, der ikke er behagelige. Hvis trusselssystemet kan bestemme, tager det ingen chancer.
Side om side med trusselssystemet arbejder det, vi kunne kalde systemet for livsmening og udviklende spænding. Dette system er optaget af at udfordre sig selv for at blive dygtigere, at være i ambitiøse arbejdsfællesskaber, at bidrage. Det bruger følelser til at navigere i sine værdier og have integritet, men bruger også logisk rationel tænkning, sætter ting i perspektiv, forestiller sig visionære løsninger og løser vanskelige problemer.
Dette system ved godt, at når noget er vigtigt for os, bliver vi også sårbare overfor, om det går godt, hvis nogen er vigtige for os, bliver det sårbart, om relationen er i fare. Og derfor ved systemet for livsmening også, at når vi virkelig skal strække os mod at beherske nyt, at udvikle vores relationer, at udtrykke vores perspektiv, så vil det være forbundet med følelsesreaktioner, som vi normalt ikke synes er behagelige. Som nervøsitet eller tvivl. Med ubehag. Men et udviklende ubehag.
Hvis vi virkelig vil mestre noget, må vi derfor også lære at mestre vores indre liv, så vi kan skelne mellem, hvad der er udviklende ubehag, og hvad der er usundt ubehag. Er vi ledere, må vi forstå hvad der skal til for at skabe sociale miljøer på arbejdspladsen der kan rumme den udviklende ubehag ved at sætte alt ind på at fjerne det usunde og nedbrydende ubehag.
Skal man løse en vanskelig problemstilling inden deadline, pitche en forretningsplan til investorer, give en nødvendig men vanskelig feedback til en kollega, ja, så kan man godt føle nervøsitet, pres, tvivle på sig selv eller ha´ andre følelser, vi normalt forbinder med noget ubehageligt. Men de er naturlige i disse situationer og dermed en uundgåelig del af det at lykkes med noget svært.
Knuden i maven over chefens hårde reaktion på uklare forventninger, den svidende indre vrede over en dominerende kollega, der gør grin med en ide, man delte, bekymringen om at arbejdsopgaverne slet ikke står mål med ressourcerne og teamlederen, der hånligt lukker ned for snak om problemet. Det er til gengæld eksempler på giftigt ubehag, som man ikke skal acceptere. Der er således stor forskel på de former for ubehag, man kan møde, og det er vigtigt at lære at skelne.
Heldigvis begynder flere og flere arbejdspladser, elitesportsmiljøer og andre præstationsrum som scenekunst at sætte sig ind i og arbejde med denne nye forståelse af hjernen og ikke mindst den erkendelse, at ubehag ikke bare er ubehag, men en forudsætning for præstation, eller dens totale modsætning.
Er du nysgerrig på mere ubehag, så kan du læse bogen Ubehag – et nyt syn på præstation, udgivet af doubleyou på mesterværkstedets forlag. Eller lytte til en række interviews, hvor topledere, elitesportsfolk og andre performere som bl.a. komiker Jonathan Spang fortæller om, hvad de gør for at mestre deres indre liv.
Du kan lytte til Mesterens indre liv podcast her: apple / spotify