Artikel: 44 timer på en dag

Af Flemming Wisler, Fremtidsorientering februar 2008

Er du omkring 25 år eller yngre, har du formentligt helt særlige evner, der gør dig til medlem af en ekstremt udfordrende klub. Det er klubben, der formår at klemme op til 44 timer ind i et godt gammeldags analogt døgn på 24 timer. Det er derfor, at du skal stå tidligt op, når du vil være ung med de unge. Mød den nye multimediegeneration.

Det var med spændt forventning, jeg holdt øje med busstoppestederne efterhånden, som vi sneglede os ned af Frederikssundsvej. Her var det – lige ud for Fredgaard, hvor vinduet var helt dækket med plakater af Willi Jønsson med kasket, hvor der var skrevet Gasolin på skyggen. Drengenes nyeste LP var netop kommet på gaden, og det ville blive en fed aften, hvis bare han nu for fanden var hjemme!

Jeg var på vej på besøg hos min bedste ven Flemming, der som den første havde fået egen lejlighed i København, og aftalen var, at vi skulle på Montmartre, når vi havde spist. Men der var bare det ved Flemming, at man aldrig kunne være helt sikker på, om han nu huskede aftalen. Han havde ikke telefon og ringede altid fra sin farmor, der boede lige i nærheden. Det var heller ikke altid, han læste sin post, så selv om man sendte et kort et par dage i forvejen, kunne man ikke være helt sikker.

’Hallo’ lød det i dørtelefonen, da jeg havde trykket et par gange. Yes! Dagen var reddet, og jeg behøvede ikke at rejse tilbage til den yderste kartoffelrække med min rødvin under armen. Jeg gik ind af døren til en glad aften.

Denne lille scene fra København november 1977 vil virke som det rene mareridt på en teenager anno 2008 – godt 30 år senere. Jeg har selv testet fortællingen på mine egne to, og selve håbløsheden i projektet med at aftale, mødes og holde kontakt via forældede analoge redskaber som post og telefon med drejeskive får hele scenariet til at fremstå i et odiøst skær.

Alene tanken om den manglende daglige kontakt i form af time for time-opdateringer på, hvor tætte venner opholder sig, hvem de er sammen med og vigtigst, hvad de foretager sig, virker næsten angstfremkaldende. Læg dertil fraværet af Internettet og tv med kun én kanal. Vi nærmer os det uforståelige.

En ny generation har i sandhed indtaget scenen.

Kun hvis du fortjener det!

Børn født i 1980’erne blev første generation i Danmark, der voksede op med et stort tv-udbud og med reklamer som en naturlig del af sendefladen. Senere i 1990’erne dukkede Internettet op, hurtige computere med udfordrende tredimensionelle spilleflader og ikke mindst mobiltelefonen. Efter årtusindeskiftet er mediefladerne blevet udvidet med let adgang til musik og i stigende grad film, og nettets sociale dimensioner i form af mødesteder og virtuelle verdener har for længst gjort World Wide Web både tovejs og globalt.

Den generation af unge, der i dag er omkring 25 år eller yngre, er heldigvis nøjagtig lige så almindelige som unge før dem, og også de har et stærkt behov for fællesskaber og egen identitet. Men det, der for alvor adskiller den nye mediegeneration fra de tidligere, er styrken af de medieværktøjer, de har fået i hænde. De kan skræddersy og personliggøre alting. De kan agere globalt, og de gør det.

Børn og unge opvokset med åbne mediekanaler fra morgen til nat kan i stigende grad filtrere budskaber og information, så kun relevante, underholdende og værdifulde bytes trænger igennem og får tildelt bevidst opmærksomhed.

Hvis du vil i kontakt med gruppen, kan du dog trøste dig med, at hvis du først rammer den rigtige kanal med et relevant budskab, får du til gengæld adgang lige til hjertekulen.

Accepten af placerede budskaber i personlige online-kanaler har dog vist sig at være forskellig rundt om i verden og er fx større i Indien og Asien end i Europa, hvor reklamer først og fremmest forventes og tolereres i traditionelle medier.

Pointen er dog ikke så meget transmissionen, men mere at have det relevante budskab. Det er nemlig ikke gjort med at tiltvinge sig adgang til brugerne som fx Rupert Murdoch gjorde, da han købte MySpace.com.

Google har vist vejen ved at levere lige præcis den form for reklame, som også mediehajerne under 25 år gider at bruge: Den lille diminutive tekstannonce målrettet præcist til den situation, du er i lige her og nu. Det samme gør både iTunes og YouTube, der ved, hvad du lytter til eller kigger på og dernæst anbefaler dig mere fra samme skuffe.

Multikanaler kræver multimennesker

En af de mere tankevækkende sider ved det accelererende medie- og indholdsudbud er, hvad det gør ved vores tidsforbrug. Meget tyder på, at unge i dag simpelthen ikke kan få tiden til at slå til i forhold til alle de tilbud, der er. Det betyder, at mange strækker tiden ved at oplære sig selv til at overskue og behandle langt flere opgaver og informationer end os, der voksede op i Olsen Bandens Danmark, hvor der var langt mellem telefonboksene, og der kun kom McCloud om lørdagen.

Undersøgelser tyder på, at de unge mediebrugere uden problemer håndterer tre til fire opgaver simultant, så de fx ser tv, hører musik, sms’er og gamer samtidig med, at de surfer på Facebook. Studier og lektier ligger i forlængelse heraf forstås.

Omregnet i analoge timer kan det i følge amerikanske undersøgelser på denne måde lade sig gøre at klemme op til 44 timer ind i et godt gammeldags døgn på 24 timer. Det er derfor, at du skal stå tidligt op, når du vil være ung med de unge.

Fiskeri efter informationer i flere medier er blevet en udbredt adfærd, der som en effekt af multitasking giver kædereaktioner og bølger gennem nyhedsstrømme, underholdning og communities.

Denne form for media meshing betyder fx, at en nyhed præsenteret i ét medie umiddelbart vil blive nuanceret ved at se nyheden i et andet medie tættere på begivenheden og måske suppleret med en søgning på Google, læsning af en blog og med sms og e-mails med venner. Tænk på, hvordan du selv undersøger breaking news, du møder på nettet eller får sendt via sms. Du researcher med stor sandsynlighed videre og finder din egen vinkel på historien.

Det samme gælder underholdning, hvor omgående verdensberømmelse i Andy Warhols guddommeligt forudsete 15 minutter kan opstå, hvis en streng med musik, video eller allerbedst kombinationer heraf pludseligt trænger igennem filtret og opnår status som ordentlig syg griner. Selve sekvensen vil blive spredt med lynets hast, og kilden til underholdningen vil også blive endevendt for mere af det samme, og omtale af omtalerne ender til sidst i den generelle nyhedsstrøm. Når du efter et par dage kan læse om begivenheden i den trykte presse, er selve underholdningen for længst slut i de hurtige cirkler på nettet. Din teenager kigger overbærende på dig ved middagsbordet, hvis du fortæller om nyheden, du har læst i avisen.

Nøglen til alt

Mediegenerationen har gennemgået en slags evolutionær lyntilpasning, der helt bogstaveligt har forandret eller forstærket sanseapparatet og motorikken, så den sociale interaktion og navigation i det globale digitale netværk kan optimeres.

Et af de vigtigste værktøjer er blevet mobiltelefonen. Mobilen er i dag en så integreret del af de unges personlighed og netværk, at det for de fleste er umuligt at tænke sig et liv uden. Den er blevet en slags forlænget del af kroppen og selve forudsætningen for at orientere- og udtrykke sig.

Den komprimerede sms-stavning har udviklet sig til sit eget parallelle sprog, hvor billedikoner indgår som følelsesindikatorer i form af bl.a. smileys. Mens e-mails var en hybrid mellem telefon og brev, er sms blevet en hybrid mellem e-mails og samtale. De er en endnu kortere og endnu hyppigere dialogform, der fungerer som en slags social pulsmåler.

Mobilen har for længst forladt sin forklædning som bærbar telefon og er i disse år ved at blive en multimediekanal, der både kan modtage, optage, redigere og broadcaste. Dette vil give problemer for rene producenter af digitale kameraer, mp3-afspillere og paradoksalt nok også for producenter af mobiltelefoner, fordi det store flertal ikke i fremtiden vil går rundt med en-dimensionelle medieplatforme.

Sony og Ericsson så det og gik sammen om en fusion af telefon, foto, video og musik. Apple så det og har netop fusioneret iPod med telefonen og computeren. Hvad gør Canon, og hvad gør Nokia?

Venner

Hvad har medierevolutionen gjort ved dens børn? Har den spist dem og forvandlet dem til lydhøre rødgardister med mobilen som den lille røde? Svaret er heldigvis nej. Et af de mest gennemgående træk ved ungdommens medieforbrug er også et af menneskehedens mest grundlæggende: det sociale.

Aldrig har fællesskaber og venner haft større status end netop nu, hvor denne størrelse er blevet direkte målbar. Selv den danske statsminister har pralet af, hvor mange venner han har på Facebook. Mediegenerationen er globalt orienteret, smart, kreativ, lynende hurtig og altid i tætte sociale relationer.

Udfordringen for de mediebevidste unge bliver at kunne sortere og vælge i et næsten uendeligt stort udbud af muligheder. Der er sikkert grænser for, hvor mange gange det er menneskeligt muligt at fordoble antallet af timer på et døgn, og længslen efter den dybe ro vil sikkert føre til øer af offline.

Måske bliver der ny status i at være et gammel pre-medie orakel fra 1970’erne, der godt tør slukke for strømmen og navigere via analoge instrumenter og udokumenteret klogskab?

Kilder: Joe Uva, OMD Worldwide, Global Media Study, New York

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion