Artikel af Emil Dencher
The NXT Magazine: Transformations of Care
Flodens mange stemmer – Buddleja. Laks. Ler. Europæisk odder. Judasøre. Middelhavsfigen. Stålværk.





Projektet Wet Ecologies tager udgangspunkt i en undersøgelse af vandløbene i Sheffield, England. Som en del af kollektivet The Assembly of The River Sheaf kortlagde vi flodernes mange lag, både de synlige og usynlige. Gennem læsninger af blandt andre Tsing, Kimmerer og Coccia søgte vi at læse landskabet gennem daglige vandvandringer. Vi lyttede efter de adskillige rytmer, stemmer og medskabere, der udspiller sig mellem os og de mere-end-menneskelige aktører. Som en form for radikal omsorgspraksis indsamlede og geotaggede vi vandprøver fra udløb i floderne – en transformativ handling, der synliggør spor af vandets veje. Wet Ecologies søger at synliggøre de komplekse og rumlige forhandlinger, der konstant foregår mellem den menneskeligt modificerede, postindustrielle morfologi af floden og de mere-end-menneskelige arter – flodens mange stemmer. Vi formåede kun at dække et historisk, kulturelt og geografisk udsnit af et sammenfiltret hele – men det var et forsigtigt favntag mod en tilgang, hvor kortlægning bliver en kollektiv og kropslig kartografi.

I og omkring vandet, med våde gummistøvler, støttende til hinanden – en lang sansende krop.
Tak til kollektivet: Siiri, Seela, Ella, Alice, Antonio, Bojana, Gabriele, Isabel, Laura, Matteo, Saskia, Tova, Tuulia.
Et kartotek over feltarbejdet kan tilgås her: riverassemblies.com
EMIL DENCHER
Spatial designer based in Copenhagen, reimagines cities as living ecosystems. A graduate of the Royal Danish Academy, he works across multispecies urbanism, ecological design, and material research, fostering regenerative and resilient urban futures through collaborative strategies.


The magazine was published with the support of Statens Kunstfond.
Available at Kunsthal Charlottenborg, CAFx, Politikens Boghandel, Borups Højskole and BLADR, or via sales@nybrogadepress.com