Transformation rimer på fortætning – også i Aalborg

Udgivet den 19. december 2025 på ncc.dk
Tekst: Nikoline Kern og Søren Egert / NXT
Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT

Lars Nielsen, senior produktionschef i NCC, sidder ved sit skrivebord i skurbyen ved Kunsthal Spritten i Aalborg. Udenfor summer det af aktivitet. Transformationen af et stort stykke dansk industrihistorie kører efter planen.

Netop nu bruger han og kollegerne mange kræfter på en ny gallerietage, som skal opføres oven på den fredede kedelhal. Der skal tilføjes 1.100 kvadratmeter, som rent visuelt kommer til at stå på skuldrene af et næsten 100 år gammelt murværk, men praktisk talt får overbygningen sin egen bærende stålkonstruktion.

–En af de største udfordringer ved at transformere eksisterende bygningsmasse er fortætningen. Når det ovenikøbet handler om en overbygning på en fredet bygning fra 1930, står det klart, at Kunsthal Spritten bliver et demonstrationsprojekt, vi og resten af branchen kan lære af. Første nedslag er efter min mening den komplekse stålkonstruktion, der skal bære og afstive den nye gallerietage, siger Lars Nielsen, mens han tager hjelm og briller på.

Når fredningsværdier er et vilkår

Ude på byggepladsen peger Lars Nielsen straks på den særlige kontekst, der gør projektet helt unikt.

–Når man transformerer en fredet bygning, kræver det rettidig omhu og præcis planlægning. Arbejdet bliver konstant påvirket af alt det, der findes i og omkring bygningen. Vi skal respektere bygningsarven, som præger hver eneste detalje, og det kalder på tæt faglig sparring på tværs af hele projektholdet, forklarer Lars Nielsen og sender et anerkendende nik til samarbejdspartnerne på pladsen.

Hos Henry Jensen Rådgivende Ingeniører fremhæver man ét nøgleord: fredningsværdier.

–Det nye bygværk lykkes, fordi vi har et tæt samarbejde med arkitekterne, som er vant til at arbejde under de ofte meget detaljerede krav fra Slots- og Kulturstyrelsen. Som rådgivere skal vi forstå de tanker, der lå bag fredningen i sin tid. Hvorfor er den fredet? Hvordan kan noget nyt tale ind i det, som den gamle bygning har været udsat for i tidens løb? På Kunsthal Spritten har vi den fordel, at den tidligere spritfabrik er en industribygning, og store stålkonstruktioner hører naturligt til her. Derfor var vi allerede foran på point, da stålkonstruktionen skulle præsenteres for Slots- og Kulturstyrelsen, fortæller Joachim Krongaard-Mikkelsen, konstruktionsingeniør, teknisk direktør og partner i Henry Jensen Rådgivende Ingeniører.

Spektakulær stålkonstruktion

Den kommende Kunsthal Spritten forener en fredet bygning med en gennemtænkt udvidelse, der bliver understøttet af en spektakulær stålkonstruktion.

–Den eksisterende bygning har ikke den styrke, der skal til for, at man kan bygge ti meter oven på. Derfor kan projektet kun realiseres med en stålkonstruktion, som bærer den nye etage uden at belaste den gamle bygning. I praksis betyder det, at vi netop nu monterer store stålprofiler i de historiske rammer, som bliver en del af den kommende kunsthal, fortæller Lars Nielsen, mens han viser rundt på byggepladsen.

Sikkerheden kommer først

arbejde på pladsen. Sikkerheden kommer først og håndhæves konsekvent.

Og Lars Nielsen fortæller videre.

–Montagearbejdet stiller store krav til planlægning, og de massive stålprofiler har betydet, at projektets parter måtte gentænke logistikken undervejs. Det viste sig, at vi ikke kunne løfte stålelementerne ind gennem taget, som det oprindeligt var tænkt. Derfor foreslog vi som hovedentreprenør at fjerne taget midlertidigt. Hele bygningen blev pakket ind i et stort telt, som kan åbnes, når de tunge elementer skal kranes ind. Nogle af dem vejer op til syv tons, og derfor skal sikkerheden vægtes – også gerne allerede i projekteringen, understreger han klart.

Lars Nielsen fremhæver samtidig betydningen af at vælge leverandører med dokumenteret erfaring.

–Vi har prioriteret virksomheder med erfaring i at producere, levere og montere store stålkonstruktioner, og det har uden tvivl sparet os for diverse vanskeligheder undervejs, tilføjer han.

Lokal leverandør

B&E Stål, med base i Svenstrup syd for Aalborg, leverer stålet til Kunsthal Spritten. Peter Christensen, projektleder i virksomheden, kalder opgaven for en øvelse i stålkonstruktioner på højt niveau.

–Vi taler om en særdeles kompleks konstruktion, hvor store stålprofiler skal boltes og svejses sammen i en fredet bygning. I alt indgår 370 tons stål fordelt på et stort antal brandmalede elementer, nogle er op til 20 meter lange. Kravene til præcision er omfattende og stod tydeligt beskrevet i udbudsmaterialet. Her blev det klart, at vi taler om noget ganske særligt, også fordi stålkonstruktionen er klassificeret i udførelsesklasse EXC3. Det siger en del om sværhedsgraden og de høje krav til både svejsning og kontrol, fortæller Peter Christensen.

–Vi arbejder med fuld sporbarhed på alt svejsearbejde. Det betyder, at hvis du som gæst i den kommende Kunsthal Spritten undrer dig over en bestemt svejsning i den synlige stålkonstruktion, kan vi præcist identificere, hvilken svejseprocedure (WPS), der er brugt, og hvem der har udført den, så vi kan være sikre på, at vedkommende har det rette certifikat til netop den type svejsning. Udførelsen er med andre ord lig med dokumentation – og en del papirarbejde, siger han med et smil.

Logistik og timing

Ifølge Peter Christensen er logistikken en af de største udfordringer, når store og tunge stålelementer skal monteres midt i en fredet bygning.

–Byggepladsen er trang, og derfor stiller det store krav til planlægningen. Timingen skal ganske enkelt være perfekt. Stålet skal helst kunne køre direkte fra malerværkstedet til byggepladsen samme dag, det skal løftes på plads. Inden vi kraner, informerer vi NCC, der stopper øvrige aktiviteter på byggepladsen, fordi sikkerhed har højeste prioritet. Du kan sige, at hovedentreprenøren lægger et logistisk puslespil, hvor vi som underleverandører skal få alle brikkerne til at passe, siger han.

Stålkonstruktionen masseres

Kun de færreste forbinder det at massere med byggeri – og slet ikke med stål. Men Joachim Krongaard-Mikkelsen fra Henry Jensen Rådgivende Ingeniører, bruger netop det udtryk, når han skal spole tilbage og forklarer om tankerne bag stålsystemet.

–Vi bygger en selvstændig stålkonstruktion ind i en eksisterende, fredet bygning. Man kan sige, vi masserer den nye konstruktion ned i den gamle. I sig selv er stålkonstruktionen relativt simpel. Det særlige er, at den skal tilpasses en bygning, hvor der skal tages hensyn til utallige detaljer, siger han og nikker til sin kollega, Pelle Rønn Weber, der er konstruktionsingeniør hos Henry Jensen Rådgivende Ingeniører, som har projekteret alle konstruktionerne og fører tilsyn med montagearbejdet.

Ingeniørteknisk sejr

Fortætningen på toppen af den gamle kedelhal hviler bogstaveligt talt på et fundamentalt spørgsmål: Kan fundamenterne bære en ny overbygning?

–Svaret var et klart nej. Samtidig kunne vi ikke forstærke fundamenterne, fordi den gamle spritfabrik står på træpæle, der ender i sætningsgivende jord. Løsningen blev derfor at tænke i last som en byttehandel. Vi begyndte at fjerne unødig vægt fra den eksisterende bygning for at spare op til en letvægtskonstruktion, forklarer Joachim Krongaard-Mikkelsen.

–Det var en ingeniørteknisk sejr, at vi fandt en løsning, der gjorde det muligt at etablere overbygningen uden at efterfundere. I stedet har vi lastreduceret den gamle bygning med den tilsvarende vægt for det, vi bygger ovenpå. Kort sagt: Når projektet står færdigt, vil bygningen ikke kunne mærke, at der er kommet en etage ovenpå, supplerer Pelle Rønn Weber.

Også hos Henry Jensen betegner man Kunsthal Spritten som et demonstrationsprojekt, der allerede har inspireret dem til nye løsninger på andre transformationsprojekter.

Lastpolitiet arbejder

Løsningen med stålkonstruktionen bygger på et ligevægtsprincip, som praktiseres via et nøje afbalanceret lastregnskab, som Pelle Rønn Weber har ansvaret for at holde styr på.

–NCC vejer alle de materialer, der fjernes fra kedelhallen. Når vi kender vægten af det, der bliver taget ud, kontrollerer vi det med vores forudsætninger. Fjerner man ti tons, giver det plads til ti nye tons. Det betyder, at rollen som rådgiver til tider minder om at være lastpoliti, siger han og trækker på smilebåndet. 

Han giver et eksempel fra lastpolitiets arbejde.

–Da vi gennemgik de oprindelige tegninger, opdagede vi, at de gamle krybekældre var fyldt med sand og brokker. Vi planlagde at fjerne alt det unødige, der ikke allerede var fjernet fra bygningen. Under selve udførelsen har vi fjernet lag af beton, sandfyld og brokker, som har reduceret belastningen på fundamentet. Alt er undervejs blevet vejet og ført til protokol. I dag viser lastregnskabet, at vi har frigjort omkring 600 tons. Det er vægt, vi har til gode, når vi tilføjer stålkonstruktionen, fortæller en tilfreds Pelle Rønn Weber, som nikker anerkendende mod de udførende på byggepladsen i Aalborg.