Vores handlerum
NXT er et bureau, der udvikler strategier, genererer indflydelse og formidler gennem storytelling. Huset arbejder på tværs af erhvervsliv, kunst, politik og videnskab med fokus på den nære fremtid som bærende element.
I mere end 20 år har vi sat vores præg på store udviklingsprojekter – primært inden for byggeri og byudvikling. Bureauet har omfattende erfaring med at håndtere komplekse processer, der involverer en bred vifte af interessenter og fagområder, hvor grøn omstilling, politisk engagement og borgerinddragelse ofte er en central del af opgaven.
Udvalgte projekter
Mission Lab for Regenerativt Byggeri
ATV Mission Lab for Regenerativt Byggeri er et initiativ drevet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Aarhus Center for Regenerativt Byggeri, som undersøger, hvordan byggeriet kan udvikles i en regenerativ retning frem mod 2075. Projektet samler aktører fra forskning, byggebranche og offentlige myndigheder om at udvikle nye modeller for fremtidens byggeri.
NXT deltager som aktiv partner med fokus på strategi, formidling og implementering, med Flemming Wisler som medlem af kernegruppen.
Som en integreret del af arbejdet har vi gennem Nybrogade Press udgivet fire aviser og en hvidbog i samarbejde med Aarhus Center for Regenerativt Byggeri. Publikationerne formidler projektets indsigter i trykte kvalitetsformater, der inspirerer til refleksion og handling mod en regenerativ fremtid.
Onlineudgaver af aviserne findes på Aarhus Center for Regenerativt Byggeris hjemmeside.




Kunsthal Spritten – transformation af et fredet industriminde
Byggebranchen kalder på mere transformation og bevaring, og i Aalborg er et ganske særligt projekt under transformation.
Kunsthal Spritten kan blive værdifuld læring for branchen og bidrage til at bane vejen for fremtidige transformationsprojekter.
NXT formidler byggefaglig storytelling for NCC, som er projektets hovedentreprenør.
Kunsthal Spritten bliver en ny kunsthal for eksperimenterende samtidskunst på internationalt niveau. Omdannelsen af spritfabrikken til kunsthal gennemføres med støtte fra Realdania og Aalborg Kommune. Projektet er tegnet af PRAKSIS Arkitekter i samarbejde med VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører. NIRAS varetager byggestyringen, mens NCC er hovedentreprenør. Cloud City Aalborg opføres med støtte fra Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Ny Carlsbergfondet, Sallings Fondene, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, A. Enggaard A/S og Wagner Ejendomme Aps. Kunsthal Spritten åbner officielt i 2027, men allerede nu kan man få en forsmag: Tilmeld dig nyhedsbrevet via www.KunsthalSpritten.dk
Plena Imago
– Det fulde billede
Plena Imago er et nyt analyseinitiativ, der er drevet af NXT og Copenhagen Economics i tæt samarbejde med DREAMgruppen. Projektet går ud på at udvikle en regnemodel, der kan kortlægge de samfundsøkonomiske effekter som følge af skærpede CO2-krav til nybyggeri. Denne indsigt manglede under de sidste politiske forhandlinger (BR25).
Den nye regnemodel opbygges inden for rammerne af GrønREFORM og skal kunne anvendes af embedsværket til at konsekvensberegne de politiske udspil om nye grænseværdier for BR27. Det vil betyde, at de samfundsøkonomiske effekter ved skærpede CO2-krav kan debatteres på et oplyst grundlag i de forhandlingerne, der forventes at gå i gang primo 2026.
Regnemodellen er udelukkende et beregningsværktøj og ikke en anbefaling af en given grænseværdi for nybyggeri. Valg af grænseværdi er i sidste ende en politisk beslutning.
Dyk ned i projektet på www.plenaimago.dk



New European Bauhaus
– Designing the Irresistible Circular Society
Haveværten (the Garden Caretaker) er en ny samfundskarakter, der med kunstens værktøjer inviterer borgere til at udforske de steder, de bebor. Det er et pilotprojekt under New European Bauhaus, hvor NXT indgår i det dansk initierede samarbejde Desire – an irresistible circular society.
Kunst- og byudviklingsprojektet aktiverer kunstneriske metoder i et stedsnært og økologisk perspektiv, hvor inddragelse af borgere og andre arter spiller en afgørende rolle. Formålet med Haveværten er at stimulere forbindelse til stedet og dets humane og non-humane beboere gennem kunstnerisk praksis.
Læs mere om regenerative placemaking – kunsten i den grønne transition
Læs mere om Haveværten
WoodHub – et fyrtårn for træbyggeri
Træ ser mere og mere ud til at blive et af fremtidens mest eftertragtede byggematerialer. Frem til 2025 opfører Bygningsstyrelsen et statsligt kontorknudepunkt på 31.000 kvadratmeter i Odense. De bærende konstruktioner bliver af træ, sådan som Bygningsstyrelsen har beskrevet det i udbudsmaterialet. Kontorhuset kaldes allerede nu for et fyrtårn for træbyggeri i stor skala.
NCC står for opførelsen, og NXT driver storytelling for projektets parter.


ESG og bæredygtighedsregulering
– hvad betyder det for din virksomhed?
Gennemgangen henvender sig primært til bestyrelser og direktioner med ansvar for at fastlægge og implementere strategiske retninger, løbende analyse af risici og muligheder og med ansvar for virksomhedens udvidede bæredygtighedsrapportering. Gennemgangen er ligeledes relevant for bæredygtigheds-, finans- og markedsføringsafdelinger, hvis dagligdag vil blive påvirket i takt med den regulative implementering.
Vi tilbyder gennemgange af det omfattende reguleringslandskab om ESG og bæredygtighed, der kommer fra EU: Parisaftalen og Kunming Montreal Biodiversity Framework, European Green Deal, EU’s taksonomiforordning, SFDR, CSRD, CSDDD, Greenwashing, Den Grønne Trepart, Naturgenopretningsforordningen og EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030.



Hvad sker der, hvis vi lytter til et sted, før vi bebygger det?
Stedets Væsen er en tværfaglig registreringsmetode til regenerativ og sanselig byudvikling. Metodisk går vi ind og kortlægger stedsspecifikke kvaliteter på byggegrunde, inden de udvikles. Metoden er udviklet af NXT i samskabelse med det økosystem af kompetencer, der er tilknyttet huset. Påstanden er, at lydhørhed over for et sted kan skabe merværdi for flere. Merværdi skal i denne sammenhæng ses som mere end kroner og ører. Det er en langsigtet valuta, der peger på fremtidens fordringer til byggeriet. Krav, der skal give både mennesket og miljøet det optimale – uden at skade fremtidige og flerartede generationers mulighed for at få opfyldt deres behov.
Haveværten (the Garden Caretaker) er et resultat af en sådan registrering og blev testet under opførelsen af et nyt boligprojekt, der skyder op på en tidligere fabriksgrund i Herlev.
Hvordan kan vi bygge og bo mere regenerativt?
Dome of Visions var først og fremmest et 1:1 eksperiment i, hvordan vi skal bygge og bo i fremtiden. Et levende laboratorium med fokus på arkitektur, materialeetik, dataopsamling og sanselighed, hvor der var plads til det levede liv for flere arter. Den kuratoriske strategi var en af nøglerne til samarbejde på tværs af brancher og fagligheder. Projektet er udviklet i tæt samarbejde med NCC, Atelier Kristoffer Tejlgaard og Gry Worre Hallberg.

What will happen in the next 100 years?
“In 100 years – starting now” er et projektsamarbejde med House of Futures, hvor vi benyttede metoder fra fremtidsstudier i et 100-årigt perspektiv. Målet var at skitsere de vigtigste drivkræfter og største usikkerheder i bevægelsen mod de foretrukne fremtider for 2112. Gennem seminarer med en bred vifte af danske og internationale stakeholders udforskede vi meningsfulde svar på højaktuelle spørgsmål: Hvordan kan vi opretholde, udvikle og berige den menneskelige eksistens med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed på jorden? Hvad skal der til for at samskabe en bæredygtig samfundsudvikling på lang sigt? Og hvad er de mulige, plausible og foretrukne fremtider?