Omsorg for fremtidens borgere

Artikel af Lone Wiggers
The NXT Magazine: Transformations of Care

Kære planlæggere, beslutningstagere og visionære medskabere af fremtidens Danmark

Vi står ved en skillevej. En tid, hvor planlægning og transformation må gå hånd i hånd. Hvor vi – sammen – skal udvikle en samlet plan og nye politikker for Danmark i et tæt, tværgående samarbejde mellem ministerier og kommuner.

Man siger ofte, at Danmark har et af verdens bedste planlovssystemer. Og ja, vi har lokalplaner, kommuneplaner, endda lidt regionplaner, der beskriver erhvervs- og sundhedsinfrastruktur i landet. Men én ting har vi ikke: en samlet landsplan.

En plan, der binder hele Danmark sammen. I stedet har vi nationale strategier for erhvervsudvikling, klima og energi, infrastruktur og sundhed – udspil, som skal inspirere det lokalt forankrede demokrati i kommunerne. Men vi mangler helheden.

Og der er ellers nok at tale om i planmæssig sammenhæng: Hvordan skal vi i fremtiden fordele pladsen af de 43.000 km², vi har i Danmark? Og hvor mange km² er der egentlig tilbage, når havstigninger og klimaforandringer for alvor træder i kraft?

Vi har fået en Grøn Trepart. Den tager fat, udfordrer landbrugets udbredelse og vil genindføre urørt natur – især for at redde vores vandmiljø. Men mens konflikterne ulmer om jordens fordeling og placering, står en hel række andre arealbehov allerede i kø:

Plads til urørt natur, til produktionsskov og til dyrkning af biobaserede byggematerialer. Plads til fødevareproduktion og vildgræsning, både til biodiversitet og landskabets vedligeholdelse. Plads til energiproduktion, til infrastruktur og let industri. Plads til grøn bosætning og rekreative anlæg, idræt, kultur, festivaler. Plads til ressourcecentre og byttebørser.

Alt sammen kræver én ting: en samlet plan. Som en storskala lokalplan – et nyt Danmarkskort – ikke blot kommuneplaner, der ikke kan tale sammen på tværs af grænser.

Lad os indføre et urbaniserings- og byudvidelsesstop i 50 år. Nye behov skal i stedet dækkes inden for eksisterende rammer – gennem fortætning og transformation.

Et stop for inddragelse af jomfrueligt land til byggeri og bosætning – i by og på land – arealerne må forblive, hvor de er. Ikke udvides. Men fortættes. I købstæder og landsbyer, med huludfyldninger og dagslysafstemte udvidelser – for en tættere og mere sammenhængende urbanisering med et bedre mikroklima. For en skarpere udnyttelse af de fælles urbane infrastrukturinvesteringer. Fyld op i letbaner og havnebusser!

Ja, for byerne vokser stadig. Men landdistrikterne har et enormt livability-potentiale. For at realisere drømmen om de naturnære fællesskaber kræver det incitamenter, at man har lyst til at slå sig ned og blive dér!

Telemedicin og førerløs transport vil gøre det trygt at blive hørt og nået, og dermed at blive gammel, også på landet, hvor alle skal gives en reel chance for at være med i DK-investeringer og fællesskaber, også gennem flere investeringer i kollektiv trafik.

I vores boligøkonomisk ulige byer lad os foreslå: kun fortætning gennem nybyggeri af almene boliger. Ingen nye private boliger de næste 25 år! I stedet transformation og ombygning af den eksisterende bygningsmasse til private boligformål.

I byerne nedlægges trafikale årer til gengæld til fordel for grønne strøg med kollektiv mobilitet – naturligvis. Forstæderne transformeres til grøn bosætning og understøttelse af lokale fællesskaber. Småindustri og butikker i parcelhuskvarterer. Udstykning af store grunde til mindre boliger. Anneksboliger i baghaverne.

Skal der transformeres? Skal funktioner opgraderes? Eller skal vi fylde ud med nyt, CO2-venligt og biobaseret byggeri? Vi må tænke vores eksisterende bygninger som materialebanker. Analysere deres arkitektoniske, funktionelle og klimamæssige potentiale. Vi skal lære at elske og finde stolthed i vedligeholdelse. Tage vare på vores håndværk. Aktivere de kloge hænder, og udvide vores forståelse af, hvad kvalitet er. Ikke kun den bedste kvalitet, men også den næstbedste – det kræver, at vi redefinerer vores værdibegreb. Bevaring må nu også inkludere CO2-værdier. En bygning kan være bevaringsværdig, ikke blot for arkitektur, miljø eller kulturhistorie, men for sin evne til at lagre kulstof. Vores kulturarvspolitik må inkludere klimaværdier. Det bliver sværere at rive ned. Det bliver vigtigere at bevare – for både fortidens og fremtidens skyld.

Med havvandsstigninger vil Danmarks areal skrumpe, og blive mere udsat. Kystbyerne må vælge deres kurs. I Svendborg bygger man med design for oversvømmelse – det kan vi også. Vi kan registrere, bevare og transformere truede bevaringsværdige bygninger. Det kræver ny viden og øget sensibilitet om stedet og dets ånd – om genius loci. Om materialer. Om potentiale. Det kræver SAVE-registreringer af bygningsmasse og kulturmiljøanalyser i forstæder, landsbyer og kystområder, steder vi ellers overser. Finde potentialet for udvikling i en klog balance med behovet for bevaring.

Vi har set tilløb til fremtidsvisioner for nye planer – som det nye forslag til Fingerplan 2.0 i Hovedstadsregionen. Men vi mangler stadig det store landkort. Den nationale masterplan. En strategi for Danmarks fremtid. Vidensbaseret. Sammentænkt. Forpligtende, også for de lokalpolitikere, der ellers kun ser deres egen kommune.

Vi mangler en politik, der tager ansvar. En plan, der kan bære Danmark robust ind i de næste århundreder, med sammenhængskraft, tillid og lighed som bærende værdier.

Lad os komme ud af siloerne og skabe den store plan – sammen!

LONE WIGGERS