Viden over hype, om AI

Tiden kræver en intens forståelse af verden, hvis man i dag som virksomhed, politiker eller rådgiver skal komme på omgangshøjde med – eller ligefrem foran udviklingen.

Derfor satser vi hos NXT på forskningsbaseret kundskab som en af de ingredienser, der skaber værdi i vores strategiske og kreative arbejde.

En anden ingrediens er den utæmmede kunst med alt dens uforudsigelighed og evne til at syntetisere vores historie og samtid. Og ofte går de to ting hånd i hånd!

AI for topledere

For selv at forstå verden bedre, og dele grundlæggende indsigt med vores kunder og netværk, har vi derfor nu valgt at udgive en kort og forklarende bog om et af tidens mest omdiskuterede emner – kunstig intelligens, eller AI.

Bogen er skrevet af Jan Egesborg, forfatter og seniorrådgiver i NXT og kvantefysiker Ulrich Busk Hoff, med faglig hjælp af to fremtrædende danske forskere i kunstig intelligens – professor Søren Hauberg (DTU Compute) og professor Thomas Bolander (DTU Compute).

I bogen forsøger vi at dykke lidt dybere ned i AI og kommer med nogle mere nøgterne og måske også overraskende konklusioner i forhold til det, der præger den offentlige debat om emnet.

Bogen “AI for topledere” udkommer 30. oktober på forlaget Nybrogade Press, der er en del af NXT. Den kan købes på nettet og i boghandlere over hele landet.

Jan Egesborg og Ulrich Busk Hoff udkom også tidligere i år med en rost fagbog om, hvordan kvantecomputeren virker.  Den kan bestilles via NXT hos christian@nxtbrand.dk.

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook