Dominic Balmforth er arkitekt og bæredygtighedskonsulent. Han indgår som en vital del af NXT Community og arbejdet med bæredygtig byudvikling. Dominic reflekterer i denne tekst over arkitekturens rolle som bindeled mellem fortid, nutid og fremtid.
Arkitekt Louis Kahn (1901-1974) beskrev sine bygningsværker som “ruins in reverse”.
Kahn mente, at arkitekturen skulle berige nutiden såvel som fremtiden. Til dette formål forsøgte han at indbygge en række tidsløse kvaliteter i selve byggestenene – i deres sammensætning og i de rum, der blev skabt. Det lykkedes ham at indarbejde orden, ro og rumlighed i både bebyggelse og landskab og hermed bringe mening, jordforbindelse og fornøjelse til mennesker i hans tid, vores tid og fremtiden.
Louis Kahns bygninger er, for det meste, skåret ud af store, enkelte volumer, som skaber åbne rum af forskellige karakter: gårdrum, højloftede samlingsrum, intime arbejdsrum og passager. Forskellige atmosfærer støtter diverse aktiviteter og oplevelser: lys oppefra, skygger på tværs, udsigt til horisonten og skjulte siddepladser i hjørnerne. Disse rum og de stemninger, de bærer, er velegnede til mange typer af aktiviteter og er uafhængige af den enkelte funktion. Arkaden er fantastisk at passere igennem, uanset om den forbinder kontoret til kantinen eller galleriet til urtehaven.
Vores sanser bliver tændt. Vi mærker vores krop og bevægelser. Vi er i nærkontakt med stedet.
Photograph: Private Collection
For nyligt har det været min fornøjelse at kunne bidrage til NXT-initiativet, Stedets Væsen.
Stedet er denne gang en asfaltfabrik i Herlev, en forstad til København.
Inden asfaltfabrikkens grund skal omlægges til nyt byggeri, fik Stedets Væsen til opgave at mærke og registrere stedets historie, natur og atmosfære og herefter pege på de potentialer og værdier, som var forbundet til stedet.
I dag måler vi bæredygtighed i byggeri ud fra kvantitative målinger af bl.a. indbygget CO2 i materialer, energiforbrug og evne til at genbruge elementerne mm. Men når man elsker en bygning for den stemning, den skaber, og når man kan se de spor, andre har sat, bliver man en del af historien. Man har hverken lyst eller behov for at demontere, genbruge eller erstatte.
Jo længere en bygning står, des mindre klimaaftryk har den.
Med tidsløs arkitektur bygger vi robuste rammer, som både kan klare skiftende indhold og forandrende forhold som fx for meget varme, for meget regn og for lidt økonomi til regelmæssige renoveringer. Det er i denne ånd, at Stedets Væsen bedst kan kultiveres og bæres videre fra en tid til den næste.
