Pas på second seating i Cofoco

burn.png

Var inviteret på Cofoco på det tidligere Vesterbro (i dag en filial af Østerbro). Vi var et sultent og tørstigt selskab i højt humør og havde en god ting at fejre, så der var ingen smalle steder – lige bortset fra overtjeneren der lakonisk lod meddele, at vi skulle være færdige på en time og et kvarter – “for vi kører anden seating!” Meddelelsen blev gentaget hver gang et nyt medlem af selskabet tog plads og kulminerede ved indsamling af menukortene med beskeden om at ” I kan ikke nå at spise mere end to retter – køkkenet kan ikke følge med!!?” Vi insisterede på at kunne nå de tre retter inden færgen var i havn – til anden seating. Cofoco fik ikke spoleret vores aften trods et ihærdigt forsøg – men de gik garanteret glip af en større omsætning end det efterfølgende selskab af norske damer kunne præstere. Det er en ny trend blandt de hårdt trængte eliterestauratører at presse omsætningen systematisk i vejret med parkometer-ordning og spisning på tid. Så forhør dig før du bestiller bord – og vælg under alle omstændigheder “anden seating!!”

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook