På besøg hos kunstner lilibeth cuenca rasmussen

Lilibeth Cuenca Rasmussens værk fra hendes førsteårsudstilling på Kunstakademiet i København i 1996, hvor hun iklædte sig sine bedste venners tøj og lod sig udspille vennernes kropssprog. En leg med identitet og konstruktionen af samme.

I et lille butikslokale på en af Nørrebros stille sidegader møder vi kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen til en venskabelig samtale om hendes kunstneriske arbejde med ritualer og identitet. Legen med identitet og den måde, mennesker skaber identitet, har været et tema for Cuenca Rasmussen siden hun var førsteårsstuderende på Kunstakademiet i København. På den dag, vi møder hende bag butiksvinduets ruder, er hun igang med at undersøge, hvordan såkaldte aftryk og spor af performances kan blive til værker i sig selv. Hun viser os nogle kropsaftryk på silke med blæksprutteblæk og reflekterer over, hvordan tidsbaseret kunst kan leve videre gennem de spor, selve handlingen efterlader. En slags ekko af performanceværket, der bliver til et fysisk værk.

En heldragt inspireret af blæksprutten, hvor lys styret af en censor kan ændre farve alt efter det, censoren opfanger fra sine omgivelser.
Fragmenter fra nogle af Lilibeth Cuenca Rasmussen nye performanceprojekter, hvor hun blandt andet arbejder med aftryk fra performances. Her blæksprutteblæk på silke.

Noget, som Cuenca Rasmussen er fascineret af for tiden og arbejder aktivt med, er ritualet og skabelsen af nye typer ritualer. Hun skal blandt andet skabe et ritual til Sankt Hans og lader sig i den skabelsesproces inspirere af alle mulige ritualer fra hele verden. Det er en fortolkningsproces, som fører til et performanceritual skabt sammen med de involverede deltagere. Et relationelt værk, der finder sin form i mødet med andre mennesker. Cuenca Rasmussen beskriver, hvordan hun specielt tager afsæt i den måde, man mange steder i verden, ritualiserer hverdagshandlinger såsom brygning af kaffe. Hun fortæller os, hvordan hun i Etiopien blev inviteret ind til et ‘coffee ritual’ i en jordhule, hvor kaffebønnerne blev vasket nøjsomt og højtideligt af en kvinde, der brygger kaffe hele dagen. Hvordan man som gæst skulle indtage en specifik koreografi i overleveringen af kaffen. Oplevelsen af alle duftene, friskslået græs, ny-brændte kaffebønner og jord.

Cuenca Rasmussen fortæller, hvordan hun gennem sit kunsteriske virke ønsker at etablere rum, der undersøger det almenmenneskelige, i modsætning til det, der adskiller os som mennesker. Mens vi taler over kaffe, går der en nysgerrig kvinde forbi ude på gaden. Der er ofte folk, som kommer på uanmeldt visit i Cuenca Rasmussens butik. Hun fik endda engang besøg af en kvinde, som troede Lilibeth førte en brudekjolebiks, da en af hendes kjoleværker er udstillet i vinduet. Tilfældige interaktioner, som altså både kan være berigende og akavede. Denne type udstillede arbejdslokaler kunne måske gå hen og blive mere og mere udbredt i København, da man i denne tid netop oplever en stigende butiksdød blandt andet fordi, salg via internettet vokser.

I den kommende tid, kan man opleve Cuenca Rasmussen i 23,5 grader på Andersens Amaliegade 38, City, d. 20.6 (solhverv). Titlen 23,5 grader refererer til jordens hældning på solen i solehverv. Og derefter værket alt er kun til låns d. 23.6, Sankt Hans aften på Rønnebæksholm i Næstved fra kl. 16:00 – 22:00.

Next Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook