I slutningen af oktober 2020, var det medie-aktivistiske dokumentar projekt Other Story, inviteret som officiel speaker på Festival for Nye Medier, repræsenteret af grundlægger Madeleine Kate McGowan. Nye Medier samlede i samarbejde med Google, Dansk Journalistforbund og UNION, en række unge medier, forskere og garvede startuppere til en endagsfestival for nye medier, med særligt fokus på repræsentation i medierne. Vores nuværende praktikant, Bjørn Høyer Schulz, har skrevet om begivenheden.
I baggrunden ses Other Story medlem Jan Youssef som talte med fra Berlin.
Photo credit: Bjørn Høyer Schulz.
STOLER DU PÅ MEDIER, NÅR CLICKBAIT ER DERES DRIVKRAFT?
Af Bjørn Høyer Schulz
Vi lever med en algoritme, der former og personificerer vores daglige indhold. Den sørger for, at vi bliver eksponeret for de interesser vi har, for folk med samme politiske og religiøse overbevisninger som os selv, og den vinkler nyhedshistorierne, som vi personligt godt kan lide dem. Vi bestemmer selv, om vi henter vores nyheder fra BT, Information eller for den sags skyld Facebook. Den måde, vi ser verden på, er enormt subjektiv og meget unik for lige præcis en selv.
Der er en overflod af fake news og fast content. Medierne har fået et dårligt ry, og der er en tendens til, at det handler om at være hurtigt ude fremfor at fortælle den nuancerede og dybdegående historie. Det fortæller dagens første oplægsholder, Alexandra Borchardt fra “Reuters Institute for the Study of Journalism”, der er med gennem et Zoom-opkald i UNION’s lokaler på Nørrebro.
Vi har aldrig haft så meget adgang til information, som vi har i dag. Det medfører et komplekst verdensbillede, der er enormt svært at navigere i. Vi spejler os i vores omgangskreds, og vores familie, venner og kollegaer sætter udgangspunktet for, hvad normen er.
Mette Mut Andreasen og Astrid Dynesen er fra foreningen “Pluralisterne”, og de har lavet en stor researchopgave vedrørende diversitet i medierne. De har medbragt en video fra deres field research, hvor en kvinde fortæller, hvordan hun ofte bliver mødt med mentaliteten: “Vil du have, at jeg skal ansætte en kvinde bare fordi, det er en kvinde?”. Hertil svarer de, at det er en mistolkning af problematikken, det handler ikke om, der skal være lige mange mænd og kvinder. Det handler om, at hvis medierne skal formidle den virkelighed, vi befinder os i, er forskellige virkeligheder nødt til at være repræsenteret.
Det er svært at måle og veje den følelse, modtageren sidder med på den anden side af en skærm, og derfor bliver det aspekt ofte tilsidesat. Hvor mange mennesker, der derimod har klikket ind på en artikel, er nemmere at forholde sig til og bliver derfor ofte et succeskriterie, men når clickbait bliver drivkraften, hvad er det så for en virkelighed, medierne skaber?
Radical Softness er et begreb, Madeleine Kate McGowan fra “Other Story” arbejder med i hendes aktivistiske arbejde og produktion af dokumentarfilm.
Radical Softness handler om at skabe forståelse for hinanden gennem poetiske fortællinger. Hun har taget en mini-dokumentar med, der handler om Jan fra Syrien. De spørgsmål, hun stiller, handler ikke om Syrien og de problematikker, der er til stede. Spørgsmålene handler om Jans hverdag, fremtidsdrømme og kærlighed til musik. Man formår at opbygge en relation til Jan, og man vil gerne, at det går ham godt. Den historie, der bliver fortalt om Jan, er i øjenhøjde, og det er en humanistisk formidling, hvor det handler om at skabe forståelse for hinanden.
Tillid tager tid at bygge op, og det kræver, at man dykker ned under overfladen. Det kan sammenlignes med at opbygge en relation. Man skal først lære hinanden at kende, før man stoler på hinanden. Derfor er det en irrelevant diskussion, hvorvidt intentionen var god eller ej, det handler nemlig om at have forståelse for hinandens virkeligheder.
“A Seat at the Table” er en podcast skabt af Naima Yasin, Ingrid Magnifique Baraka og Stephanie Asi Brix. De taler om den danske hygge, og hvordan den ofte er fundamentet for ikke at drøfte reelle problemstillinger. Der er mange, som blev forbavsede over, hvor stor Me Too og racisme er i Danmark – er det fordi, der er en tendens til at gemme disse problematikker væk for ikke at ødelægge den gode hygge? Deres afsluttende note lyder: “For at der skal ske en forandring, må vi turde at være utilpas”.
Det, jeg tager med fra dagens festival, er: For det første, at diversitet handler om at forstå det fulde billede af virkeligheden. For det andet, at sproget, vi bruger, er med til at forme den virkelighed, vi lever i. For det tredje, at vi må turde være utilpas, for at vi kan skabe fremdrift.
