Denne artikel er udgivet på kronløbsbassinet.dk, som en del af den storytelling NXT varetager omkring opførelsen af Kronløbsøen – Danmarks ø nummer 432 i Nordhavn.
Gamle billeder af Nordhavn fortæller om en havn, der lagde kaj, moler og bassiner til stort set alt det, et samfund i konstant vækst har brug for. Fra knappenåle til dieselmotorer.
Nat og dag anløb skibe til Nordhavn, og det er midt i dette historiske knudepunkt for Danmarks udvikling i begyndelsen af forrige århundrede, at Kronløbsøen nu bliver bygget.
Københavns Havn har gennem århundreder været formet efter byen og udviklingen i Danmark. Den gradvise udbygning af Nordhavn begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet for at imødekomme den voksende havneindustri og skibsfart med større og større skibe. Da containerskibene kom til, forsvandt mange af den gamle havns funktioner, og Nordhavns nye byggerier skyder derfor op i områder, hvor fragtskibe fra hele verden ellers lagde til.
Fra industrihavn til levende bydel
–Kronløbet er selve hovedindsejlingen til Københavns Havn, og du kan sige, at hele historien om udviklingen i Københavns Havn kan ses og mærkes fra Kronløbet – alene navnet understreger stedets betydning.
Det fortæller Christian Sonne, der med en fortid som ansvarlig for byggeri af skoler og daginstitutioner i Københavns Kommune nu er ansat som guide for By & Havn og med en særlig interesse for havnens historie.
Han indleder sin rundvisning på Nordhavn ved at pege på de forskellige modeller for området, som By & Havn har opstillet i et showroom i bunden af The Silo og retter så blikket mod Kronløbsbassinet.
–Den eksisterende struktur i Nordhavn er præget af, at området er bygget til havneformål, til at være effektivt, med få, lange, lige veje, der skærer hinanden vinkelret, og lange kajer og sigtelinjer. I den nye bydel, som er på vej, er der imidlertid lagt vægt på at bryde denne eksisterende struktur ned i mindre enheder ved at opdele området ved hjælp af nye kanaler og vandområder. Dertil kommer, at nye gader forskydes i korte forløb, så lange sigtelinjer undgås, og selve forskydningen er med til at danne små beskyttede pladser. Den nye ø i Kronløbsbassinet, Kronløbsøen, kan ses som et vigtigt eksempel på denne tranformation!
Bygninger fortæller historie
–Øen går i det hele taget nye veje, men man skal lægge mærke til, at en del af bygningerne i nabolaget er bevaret, så nye beboere i Nordhavn kan se og mærke, at området har en fortid, der rækker mange år tilbage. De bevarede gamle bygninger er med til at fortælle områdets historie, pointerer Christian Sonne.
Han nævner bl.a. Billedvej i Århusgadekvarteret, hvor de nye boliger bogstaveligt talt er bygget oven på en gammel rød bygning, der blandt andet har huset Nordisk Film.
Apropos historie. For ham er det vigtigt at understrege, at Nordhavn har udviklet sig over lang tid og med stadig nye landvindinger takket være opfyld, overskudsjord og byggeaffald fra den storby, som Nordhavn afrunder rent geografisk. Den udvikling er faktisk en del af Københavns DNA, at byen gennem tiderne har udviklet sig og er vokset ved at erobre nyt land fra havnen og Øresund: Christianshavn, Frihavnen, Islands Brygge, Sydhavnen osv.
–Jeg ser Nordhavn som en hånd, der nede ved håndroden er vokset sammen med Sjælland. Og det minder mig altid om, at det hele er menneskeskabt, fortæller Christian Sonne.
–Den oprindelige kystlinje gik i gamle dage dér, hvor Strandboulevarden i dag løber, og alt, hvad du kan bevæge dig på fra boulevarden og videre frem mod Øresund, består af opfyld fra de store byggerier, der i flere århundreder har præget København, forklarer han og nævner en passant, at da Johanne Luise Heiberg fik bygget sin imponerende villa i Rosenvænget, havde hun frit udsyn til Øresund på den anden side af Strandboulevarden.
Havnen tilpasser sig nye tider
Den ældste del af Nordhavn og Frihavnen har i mere end 100 år præget livet i byen og havnen. Historien viser, at havnen har evnet at tilpasse sig udviklingen, og i mange tilfælde har havnen ligefrem præget den.
I slutningen af 1800-tallet var havnen presset af udviklingen. Man frygtede konkurrence fra Tyskland og især Hamborg, hvor man havde besluttet at etablere Kielerkanalen. Samtidig var den gamle havn i København trang, nedslidt og lavvandet.
– Resultatet blev Frihavnen, den første store udvidelse af Københavns Havn. Før Frihavnen blev bygget, lå der udenfor den gamle havn kun nogle få mindre havne: den Nye og den Gamle Kalkbrænderihavn, Redhavnen og Østre Gasværks Havn, fortæller Christian Sonne.
Den oprindelige, lukkede del af Frihavnen og nabo til Nordhavn, blev bygget fra 1891 til 1894. Havnen omfattede området nord for Kastellet op til og med Marmormolen og mod øst ud mod Langelinje.
–I 1915-20 blev Frihavnen udvidet med Redmolen, Sundmolen, Kronløbsbassinet og Orientbassinet, og senere kom Levantkaj og Skudehavnen til mindre skibe til. Dvs. hele det område, der i dag udgør den inderste del af Nordhavn. Det kendetegner i det hele taget Nordhavnsområdet, at der konstant gennem årene har fundet nye opfyldninger sted – landvinding i stor stil, som Christian Sonne udtrykker det.
Trafikale løsninger på vej
Christian Sonne fortæller, at fremtidsudsigterne for Nordhavn hviler på en række interessante forudsætninger.
–Tilbage i 2007 talte man om, at udviklingen af Nordhavn forventeligt ville strække sig over cirka 50 år, så indtil nu er der altså blot gået 12 år.
–Det oprindelige Nordhavnsområde var på to millioner kvadratmeter. Nu nærmer det sig tre millioner kvadratmeter, fordi området er udvidet med jord fra det seneste metroprojekt og andre store byggerier i hovedstaden.
I den oprindelige lov fra 2007 om etablering af Cityringen og udvikling af Nordhavn er byudviklingen begrænset til 600.000 etagekvadratmeter af det samlede Nordhavnsområde som følge af bl.a. de trafikale forhold.
–Men forlængelsen af metroen til Nordhavn (åbner primo 2020) og beslutningen fra 2014 om at Nordhavnsvejen – den vej, der forbinder havnen med Lyngbyvej – forlænges i en tunnel ud under Svanemøllebugten og videre til Nordhavn, vil lette presset på Sundkrogsgade. Det gør det muligt at fortsætte byudviklingen i Nordhavn, fortæller Christian Sonne og nævner i den forbindelse planerne for byggeri på Levantkaj og en flytning af containerhavnen til det yderste af Nordhavn.
Væksten fortsætter i den gamle historiske bydel ved vandet!
Historiske billeder: Københavns Stadsarkiv fra samlingen Frihavnens fotoarkiv: Dampkranen ved den nordostlige Bølgebryder udsættende en Blok. 1893 / Skibe ved havnekaj. 1915 / Oplosning i Havn ud for østre Gasværk. 1894 / Maskine til Losning af Pramme. 1894 / Bortgravning af Tværfangedæmningen, set fra Bund af S. Afsnit. 1893 / Uddybningsmaskinen Nr. 9 i Østbassinet. 1894 / Parti af den nordostlige Bølgebryder. 1892.
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT