Vordingborg Kommune fik sidste år titlen som Danmarks Vildeste Kommune. Under parolen ‘Lad Naturen Råde’ har de kæmpet for at sikre mere og vildere natur, både i deres store landområder, og deres bynære parker. NXT har talt med deres landskabsforvalter, Mikael Krongaard Grejsen, om kommunens fokus på biodiversitet, havekultur og kunsten at forme naturen til andet og mere end bare os mennesker.
Vi lever i genopdagelsens tidsalder, sagde den franske klima-filosof Bruno Latour. Med det mente han, at klima- og biodiversitetskrisen har givet os en mulighed for at genfortolke vores forhold til naturen og vores omgivelser. Resultaterne ses tydeligt i klimabevægelsens protester og demonstrationer, den udfoldes i forskellige kunstpraksisser, og den ses i måden, vi dyrker vores naturområder på.
– Det har været en 180 graders vending, siger Mikael Grejsen, som har bidraget til den nye naturforvaltnings-strategi ‘Lad Naturen Råde’ for Vordingborg Kommune.
– Der er ikke nogen tvivl om, at vi nu tænker anderledes, når vi arbejder med naturens processer. Vi prøver ikke længere at tvinge naturen til at blive til noget bestemt. I stedet ser vi, hvad der vokser frem, og så skal vi give dét de bedste levevilkår, tilføjer han.
Denne tilgang var udgangspunktet for kommunens store naturprojekt på Knudshoved Odde. Her købte kommunen 184 hektar landbrugsjord i den sydlige del af kommunen, som var et kendt levested for sjældne paddearter, og omdannede det til et stort sammenhængende areal for vild natur. Med titlen som Danmarks Vildeste Kommune modtog de en million kroner, som nu er investeret i et lignende projekt på Østmøn til fordel for den sjældne sommerfugl, sortplettet blåfugl.
Men kampen for mere biodiversitet er også en nøjsom og steds-fokuseret proces. Det handler i høj grad om at styrke de bynære naturområder som parkerne, skolernes udeområder eller vejrabatter og sørge for, at vilde arter dér får bedre levevilkår. Når man taler om vild natur eller sjældne arter, så er forekomsten ikke altid bestemt ud fra størrelsen på arealet. Der kan sagtens gro en sjælden orkidé i en vejrabat, og den orkidé har måske en sommerfugl, som kun forpupper sig der. At skabe bedre vilkår for biodiversitet handler derfor også om at skabe flere levesteder:
– Vi har undersøgt hvor mange levesteder, der var i vores bynære natur. Nogle steder lod vi græsset gro, lod urter og buske blomstre. Vi har lagt stenbunker ud, hvor vilde arter kan bo, og hvor de kan overvintre, og så har vi ladet kvasbunker og gamle træstammer ligge. Det døde kan faktisk noget her, for hvis vi lægger en træstamme ud, er der levemuligheder for insekter, svampe og mange andre små dyr, forklarer Mikael Grejsen.
Der er kort sagt tale om naturforvaltning for kommunens mere-end-menneskelige beboere, og det er på mange måder et nybrud at forme naturen efter andre behov end vores egne. De sidste 300 år har vi primært brugt naturen som landbrugsressource og for at dyrke en aristokratisk havekultur:
– Siden barokken har vi styret naturen efter vores egne behov og ideer. Vi har lavet de her store prydhaver med beplantninger i forskellige farver. Det ser vi et tydeligt brud med nu, hvor vi skal arbejde med biodiversitet. Vi skal stadig forme smukke haver, det skal bare indeholde mere. Det betyder at vi skal være kreative på en helt ny måde, påpeger Mikael Grejsen
Udfordringen er, at selv om borgerne i Vordingborg Kommune stemte for projektet i 2019, så er der stadig et stort dannelses- og oplysningsprojekt, som skal varetages, hvis strategien skal fortsætte. Det første, der sker, når man arbejder bæredygtigt, er, at græsset bliver højt, og hvis man ikke giver indtryk af, at det er meningen, så vil folk straks tro, at det er en form for besparelse. Projektet handler derfor også om at sætte kimen for en ny tankegang om havekultur, og hvordan en smuk have ser ud:
– Vi har været gode til at lave græsplæner i mange år, men dette projekt kan give folk et nyt syn på, hvad der også kan være smukt. Hvis vi tænker kunsten mere ind i formgivningen af biodiversitet i parkerne, og finder kreative løsninger på konstruktionen af kvashegn og stensamlinger, kan vi også være med til at styrke budskabet for borgerne, siger Mikael Grejsen.
Hvis projektet skal fortsætte, handler det derfor om mere end højt græs og kvashegn. Det handler om at bidrage til genopdagelsen af vores naturområder og vigtigheden af, at en mangfoldighed af arter er skønt for vores natur og for vores samfund. I Vordingborg er de kommet godt fra start, og meget tyder på, at samfundet og borgernes naturforståelse allerede er i forandring, og det bifalder Mikael Grejsen:
– Jeg tror ikke, at parkerne kommer tilbage til det, de var. Vi er på vej ind i noget helt nyt.
