Kronløbsøen står oven på Københavnerkalken og Svanemølleforkastningen

Denne artikel er udgivet på kronløbsbassinet.dk, som en del af den storytelling NXT varetager omkring opførelsen af Kronløbsøen – Danmarks ø nummer 432 i Nordhavn.

At skabe Kronløbsøen er et spektakulært projekt på ?ere områder og udmærker sig særligt ved at være en stor geoteknisk og hydrogeologisk opgave. Det vil sige, at viden om jordbundsforhold og grundvand er helt afgørende for projektet og for udførelsen af den meget komplekse byggeopgave. Her er kendskab til undergrunden nødvendigt.

Vigtige præmisser

Geologiske, geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser giver bygherre og entreprenør afgørende indsigt i undergrunden og hvilke præmisser, der gælder, fortæller Thomas Carentius Larsen, afdelingsleder for Geos geoteknik afdeling i København.

Geo er den rådgivende virksomhed, der stod bag de første geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser for projektet tilbage i 2016. Selve virksomheden er fra 1943, der dengang hed Geotekniske Institut, og blev grundlagt af bl.a. Ellen Louise Mertz, som var den væsentligste foregangsperson for ingeniørgeologien i Danmark.

Undersøgelserne med kerneboringer og pumpeforsøg i Kronløbsbassinet viser som forventet, at Nordhavn byder på en række interessante jordbundsforhold, der kendetegner København og især Nordhavn.

Københavnerkalkens mange ansigter

Danmark har ikke grundfjeld, til gengæld har vi bl.a. kalk, og under Kronløbsbassinet løber en af de mest interessante kalka?ejringer, vi ?nder i Danmark, Københavnerkalken. Den er ca. 60 millioner år gammel og er kendetegnet ved, at kalkens hårdhed er af forskellig art.

-Den adskiller sig fra andre kalkbjergarter, der som regel er relativt homogene og meget faste, fordi den kan gå fra at være blød som tandpasta til at være hård som ?int, hvilket den oftest er, forklarer Thomas Carentius Larsen.

-Københavnerkalken de?neres ud fra fem hårdhedsgrader på en skala fra H1-H5, hvor H5 er den hårdeste. De forskellige hårdhedsgrader vurderes fx ud fra, om man kan ridse i den med en negl, en kniv eller slet ikke – som det er tilfældet ved H5, der er usædvanlig hård.

-Københavnerkalken er klart afgrænset og deraf navnet, og man kan se skiftet fra det, vi kender som bryozokalk, til Københavnerkalk ved den såkaldte Carlsbergforkastning, fortæller Thomas Carentius Larsen.

Og indskyder, at Nordhavn foruden Københavnerkalken stedvist også er beriget med grønssandsformation, som er en cementeret kalkbjergart rig på fossiler, der ligesom Københavnerkalken også er ekstrem hård. Den ligger ovenpå på dele af kalken og typisk ude i Nordhavn.

Hvis man sætter udfordringen med undergrundens hårdhed sammen med den såkaldte Svanemølleforkastning, der også løber igennem byggefeltet for Kronløbsøen, kan man få et indtryk af den komplekse byggeopgave, som NCC netop nu er ved at løse.

Den underjordiske “kanal” Svanemølleforkastningen  

Igennem Københavnerkalken under Kronløbsbassinet går der en sprække, som er døbt Svanemølleforkastningen. Det er en revnedannelse i kalken, som er meget vandførende.

Det, der gør Kronløbsøen til en kompleks og krævende byggeopgave, er bl.a. vandet fra Svanemølleforkastningen, forklarer Thomas Carentius Larsen.

-Svanemølleforkastningen er ligesom Carlsbergforkastningen et resultat af jordlagenes bevægelser gennem mange millioner af år. En forkastning er en brudzone i undergrunden, hvor lagene bevæger sig enten vertikalt eller horisontalt. Ovenpå de forkastede kalklag har Danmark af ?ere omgange været dækket af is i løbet af de sidste to millioner år. Danmark har været dækket af is minimum syv gange, hvor den seneste istid er for 25-30.000 år siden. Istidernes gletchere har a?ejret ler, sand og grus over hele det danske område. Det er kort sagt nogle store kræfter, der har været på spil og formet de strukturer, som vi ser resultatet af i vores undersøgelser, uddyber Thomas Carentius Larsen.

Det er vandet, der løber i sprækkerne, som NCC netop nu er ved at afskærme fra byggegruben ved hjælp af spuns og groutarbejde.

Geologisk set er Danmark en superstjerne

Selv om Danmark på over?aden kan fremstå ?adt og ensartet til sammenligning med mere kuperede landskaber, er Danmark i geologiens verden meget speciel.

-Undergrunden adskiller sig fra mange andre lande, fordi vi i Danmark har meget forskellige jordbundsforhold, og det er isen, der er skyld i det. Isen gjorde, at vi har randmoræner og istidsa?ejringer og samtidigt nogle ret interessante kalka?ejringer. Det er ikke som i Tyskland eller Sverige nord for Hallandsåsen, hvor de i høj grad har ensartede forhold. Geologisk set er Danmark en superstjerne, man ser det bare ikke på over?aden, fortæller Thomas Carentius Larsen.

Han forklarer, at Danmark – trods sin størrelse – geologisk set er meget opdelt. Eksempelvis interesserer vores afdeling i Jylland sig mere for plastisk ler, der bl.a. kendes fra undergrunden under Lillebæltsbroerne, end vi gør i København, hvor vi i højere grad interesserer os for hårdhedsgrader af og vandstrømninger i kalkaflejringer. Det giver en bred viden på tværs af Danmark.?

Vidensgrundlaget vokser

Meget af den viden, vi har i dag om jordbundsforholdende i Købehavn, består af nye data, da man tidligere ikke har bygget så dybt, og derfor ikke har interesseret sig for de dybereliggende formationer, hvilket betyder, at viden på området er vokset voldsomt inden for de sidste 25 år.

-Normalt når vi som ingeniører og geologer drøfter modeller, så gemmer sandheden sig ofte i det ene hul, vi har boret, alt det andet er kvali?cerede gisninger, forklarer Thomas Carentius Larsen.

-I praksis foretages undersøgelserne ved hjælp af en borerig, der kerneborer 10-150 centimeter op ad gangen. Dernæst bliver borekernen lagt foran geologerne, der bedømmer borekernens lag centimeter for centimeter.

Med alt den nye viden, som Kronløbsbassinet trækker med sig, ser Thomas Carentius Larsen og hans kollegaer skabelsen af Kronløbsøen som et virkeligt spektakulært projekt fra grunden og op.

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook