Deres ærbødigst udsendte snørede velvilligt sydvest og gummistøvle og drog 5. februar 2019 til Politikens Klima Bootcamp. Vi hørte fire historier om ”Vejen til forandring”. Det var
DEMOKRATEN (Theresa Scavenius), den frustrerede naturvidenskabelige forsker, der vil klima-forandre ad demokratiets vej ved at stille op til Folketinget.
ORGANISATOREN (vores ven af huset, Rasmus Willig), den frustrerede samfundsvidenskabelige forsker, der vil klima-forandre ved at organisere masserne i andelsbevægelsen version 2.0.
FORRETNINGSKVINDEN (Suzi Christoffersen), der vil klima-forandre tekstilindustrien gennem cirkulær tænkning i et lavpris-brand.
ANARKISTEN (Anders Morgenthaler), der vil klima-forandre ved selvorganiserende individuel handling.
En fælles følelse var frustration tangerende til vrede over klimakrisens alvor og den manglende handling i lyset af, hvor enkle løsningerne egentlig er. I sortsynet sporedes også et lysglimt, nemlig den fælles oplevelse af, at stemningen af Nok er Nok spreder sig massivt, og tiden nu er moden til forandring. Der udsprang en konsensus om tre forandringsstrategier ud af klimakrisen.
Demokratiet og det politiske lederskabs vej.
Foren jer i kampen – organiser eller meld dig ind i den græsrodsbevægelse, du brænder for.
Gør det! Du kan ændre verden gennem din egen handling, og du vil møde modstand men også ligesindede på din vej.
De tre forandringsstrategier er ikke gensidigt udelukkende – men samtidige. Særligt støttede alle den individuelle forandringsstrategi, som ANARKISTEN iført et par Diamant sneakers kogte ned til konkurrentens slogan: Just do it!
Sidstnævnte af deres ærbødigst undertegnede blev henført til ungdommens forandringsstrategier for en mere retfærdig verden – way back i 1968+10: Skal vi studenter forandre gennem partipolitik, organisere os med arbejderne eller happenings i Magasin? Datidens fjerde forandringsstrategi (voldens vej) blev kun antydet i en satirisk vending – gudskelov!
