NXT kuraterede sammen med Wildtime (stiftet af tidsforsker Christina Berg Johansen) tre dialoger under Klimafolkemødet i Middelfart. Vi inviterede gæster til at føre dialog om udvalgte mentale aspekter af klimakrisen – mere specifikt om vores forhold til REJSE, HJEM og JORD i klimaforandringernes tid.
Hvis man ikke har jord under neglene, er man ikke moderne, siger sociolog og forperson for Andelsgaarde, Rasmus Willig. Så da moderatoren på denne dialog om JORD, Laura Benedicte spørger de tilstedeværende, om de har haft jord under neglene den seneste måned, og alle nærmest rækker hånden i vejret, må man kunne konkludere, at det var en moderne forsamling, der havde fundet hinanden i det lille telt på en hovedgade i Middelfart.
– Ja, og jord er jo én stor krop, der består af myriader af liv og materialer. Materialer som også er i min krop, indleder sociolog og danser, Mikka Mallow.
– Jorden er en slags arkiv og beholder af menneskelige og ikke-menneskelige minder. Mennesket former og bliver formet af jord. Det er en gensidig formgivning, siger han.
Se fx Jorddepotet i Nordhavn, hvor Mallow som performer i Nana Francisca Schottländer’s landskabsperformance Bodyscaping satte menneskets krop i dialog med Jorddepotets forunderlige landskaber. Mallow formulerer, at han aktiverer kropslige og sanselige strategier for at møde jordens mange livsformer, og herigennem undersøger, hvordan kropslige forskydninger og omsorgsarbejde for og med menneskelige og mere-end-menneskelige kroppe kan betragtes som en form for molekylær aktivisme. Mallow er desuden en del af Dance Cooperative samt koordinator hos Sydhavn Teaters udviklingsplatform, ST:ART.
Mallow’s dialogpartner på dagen, Anna Aslaug Lund, er landskabsarkitekt, ph.d.og adjunkt på Københavns Universitet med speciale i landskabsbaseret klimatilpasning. Hun beskriver, hvordan hun som barn altid var i meget kropslig og nær kontakt med jorden og fortsætter sine refleksioner:
– Jorden lagrer vores historier, og vi forholder os konstant intuitivt til jordens overflader, når vi bevæger os rundt. Uden vi tænker over det, læser vi landskaber med vores krop. Byerne, vi kender, er formet af jorden. For at forstå vores byer, må vi altså også forstå den jord, som byen udspringer af.
Lund fortsætter med at beskrive, hvordan Købmagergade i København tager sin form fra en bæk som engang løb, hvor gaden i dag er placeret.
– I dag glemmer vi typisk de fortællinger, som ligger indlejrede i landet, da vi typisk tilgår steder og landskaber oppefra. Steder har meget, de gerne vil fortælle, det er ikke kun mennesket, som er fortælleren. Landskaberne fortæller gennem interaktioner med vejrfænomenerne. På denne måde finder jorden forskellige udtryk.
Mallow reflekterer videre herfra:
– Landskabet har forskellige affordances – altså formen på jorden kalder på specifikke handlinger. Det er derfor vigtigt at huske, at det ikke kun handler om, hvad vi kan modtage, men hvad vi kan give. Hvordan vi kan nære jorden. Og ved at tage os af jorden, så mener jeg der finder en somatisk aktivisme sted – en langsom transformation af vores relation til jorden.
Før tiden er sluppet op, italesætter de to dialog-partnere, hvordan ejerforholdene til jorden ikke er let tilgængelige. At den måde, grænserne er tegnet op over jorden, slet ikke udviser nogen taktil sensitivitet overfor rytmerne i landskaberne.
Hvem ejer jorden? Klinger som det sidste spørgsmål på dagen. Måske en åben invitation for den nysgerrige?
