Invitation fra Havevært Georg Jagunov

Kom forbi vores dråbeformede Drivhus. Her kan du møde kunstneren Georg og høre mystiske fortællinger fra fortiden, samt opleve stenalderredskaber, der er mere end 7000 år gamle. 

I perioden 7-20. august vil Georg Jagunov tage ophold i Haveværtens Drivhus, på hjørnet af Hørkær 8 og Hørstien (ved Børnehuset Edison). 

Du kan komme forbi 9-12. august ml. kl. 11-15 og være med til en lille arkæologisk udgravning. Vi har spader og graver i jorden for at se om vi kan finde spor fra en fjern fortid i Herlev. Kom forbi og hør mere. 

Georg fortæller undervejs spændende historier og viser nogle af hans fund. Sammen tænker vi på den verden, der var for mange tusind år siden, den verden vi lever i nu, og den fremtid vi drømmer om.

Georg Jagunov er en kunstner med dyb interesse i fortiden. Han samarbejder med arkæologer og geologer for at lære om de mysterier som gemmer sig under jordens overflade. I løbet af de to uger, vil han undersøge hvordan Herlev så ud i forhistorien – dengang isen trak sig tilbage for ca. 12.000 år siden, og de første mennesker vandrede i området. Hvordan så landskabet ud dengang? Hvordan har de første mennesker levet? Hvilke historier har de holdt af?

Kom forbi Drivhuset eller kontakt Georg

georg.jagunov@gmail.com / +45 41 98 42 51

Drivhuset Hørkær 8, 2730 Herlev

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook