Hørm og velsmag

Højsæsonen for frugterne durian og mango lakker mod enden i Thailand. Thaierne bliver helt melankolske på samme måde, som når vi her i Danmark siger farvel til sommeren. Særligt durian, som for en tid har nedsænket landet i en lugt af prut, vækker de lokales store følelser.

Når de kører forbi de mange durian-boder langs vejene løber deres munde i vand. Og selvom durian er ret dyr, mister de besindelsen og køber eksalterede ind af frugten. De er overhovedet ikke generede af lugten. Men kan bruge lang tid på at udvælge den rigtige bod og frugter. Hotellerne i Thailand kæmper hvert år på denne tid en forgæves kamp mod at holde durian og prutlugten ude af bygningerne.  Skilte med forbud mod at smugle frugterne ind på hotellerne hænger overalt. Men thaierne elsker durian så meget, at det bare ikke sker. Jeg stod engang i en propfyldt elevator på et luksushotel. Pludselig kom den skarpe prutlugt, og alle kiggede nervøst rundt for udpege synderen. Indtil thaierne opdagede en pose fyldt med durian, så smilede de tilgivende. Thaierne holder så meget af frugten, at de sender den rundt i verden til familier og venner. Nogle gange med ganske utilsigtede konsekvenser. For nogle år siden evakuerede tysk politi og brandmyndigheder i delstaten, Bayern, et posthus pga. en mistænkelig pakke, der udsendte en faretruende lugt. Myndighederne frygtede, at pakken udsendte en farlig gasart, og sendte seks postarbejdere på hospitalet for at blive undersøgt. Det viste sig bare, at gas-stanken kom fra durian, som en venlig thai havde sendt til en ven.

For mig personligt er durian sæsonen også lidt af en prøvelse, men heldigvis er det også højdepunktet for de søde, skønne mangoer. Og Thailands dessert i verdensklasse; mango og sticky rice (khao niaow ma muang). Klistrede ris og mango dækket af en sød, saltet kokusmælk sauce. Hvis man kender de rigtige boder, kan man købe denne lækkerbisken for under 10 kroner. Mango og sticky rice er blot et eksempel på de mange muligheder, Thailand har for at blive Asiens nye kultureksportør. Og dermed skubbe Sydkorea af tronen. 

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook