DER MANGLER VIDEN OG KOMPETENCE I BYGGESEKTOREN

Bygninger skal spille en langt større rolle, hvis de langsigtede mål om grøn omstilling skal lykkes. Det mener Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune og som sådan dybt involveret i de aarhusianske ambitioner om i 2030 at være CO2-neutral.

I et indspil til Vinterakademi 2017 i Dome of Visions i Aarhus gav han klar besked til akademiets 40 deltagere – nyuddannede og studerende på kandidatniveau med interesse for byplanlægning, digitalisering, bæredygtighed og klimatilpasning.

–Vores afhængighed af fossile brændstoffer er kolossal, og skal vi gå i en anden retning, kræver det en omfattende transformation af hele vores samfund, siger Henrik D. H. Müller. Han er meget bevidst om, at bygninger kan spille en afgørende rolle i en grøn omstilling. Men det kræver, at man drejer på en række håndtag.

Viden og kompetence
–Der skal meget mere viden og kompetence ind i byggesektoren, og kravene til bygningsreglementet skal være strammere, så vi allerede inden, bygningen er opført, er bevidste om hvilken rolle, bygninger kommer til at spille i fremtidens CO2-regnskab, siger Henrik D. H. Müller. Han er overbevist om, at bl.a. arkitekter, rådgivere, ingeniører, håndværkere og entreprenører bør sikre sig flere kompetencer, når det drejer sig om at bygge bæredygtigt.

–Der burde være krav om, at de forskellige uddannelsesinstitutioner underviser i, hvordan man fremmer bæredygtigt byggeri. Hvis sådan en udvikling gik hånd i hånd med strammere regler, når det gælder byggetilladelser, kunne vi nå langt. I dag kan man ikke placere et ansvar, hvis en bygning af en eller anden grund ikke fungerer, når den er bygget færdigt. Måske skulle man slet og ret følge op på, at de stillede krav til fx energiforbruget blev efterlevet. Byggeriet skal mere konsekvent følges til dørs, foreslår han.

Om 60 år…
–Vi skal se for os, at bygninger faktisk kan hjælpe os til at nå de mål, vi

sætter os på energiområdet. Husk på, at det, vi bygger i dag, også står her om 60 år. Derfor skal vi sørge for, at bygninger er effektive fra den dag, de tages i brug. Energiforbruget skal bringes så langt ned som muligt, og behovet for hen ad vejen at vedligeholde nybyggeri bør fra starten reduceres så meget som muligt. Vedligehold kræver nemlig energi i form af drift af maskiner og køb af nye materialer. Mere fleksible bygninger med forskellige funktioner vil også påvirke det samlede energiregnskab. Jo bedre vi bliver i stand til at producere energi, der hvor vi rent faktisk bor, jo bedre kommer det samlede energiregnskab til at se ud. Overskudsvarme må aldrig gå tabt, som Henrik D. H. Müller udtrykker det.

–Vi skal ha´ bygninger, der automatisk tilpasser sig skiftende forhold. Jo mere automatik, jo bedre.

Læs mere om Vinterakademi

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook