Her på ugens første dag, vil jeg dele lidt overvejelser om et værk, jeg oplevede på dette års CHART ART FAIR, skabt af kunstnerduoen The Rodina. The Rodina laver kunst til en ny arbejderklasse. Dette gælder også duoens installation ’Unionize’ på Charlottenborg.
Guy Standing, professor ved University of London, formulerede i sin bog “The Precariat” prekariatet, der med korte arbejdsperioder, øget krav om fleksibilitet og omstillingsparathed udgør en ny og voksende underklasse af kreative arbejdere. I denne weekends CHART, hvor man kunne gå på opdagelse på både kunstmessen, i designprogrammet og i en lang række kuraterede udstillinger, performances og talks, kunne man blandt andet opleve kunstnerduoen The Rodinas performance ‘Unionize’, der netop undersøger denne nye arbejderklasses forhold.
I ‘Unionize’ er en kvinde klædt i arbejdsuniform placeret i et metalstillads. Omkring stilladset hænger skilte med nogle af de problemstillinger, man som en del af prekariatet møder på det moderne arbejdsmarked. “DEPRESSION”, “OVERWORK”, “FLEXIBILITY”, “SELF-EXPLOITATION”. Som Tereza Ruller, den ene halvdel af The Rodina, sagde i et interview til Dagbladet Information, så er hun i performancen som freelanceren, der skubber mod et rigidt system.
‘Unionize’, og Terezas forklaring derom, fik mig til at tænke på, hvorfor man går på arbejde. Det moderne arbejdsmarked er indrettet til at motivere os gennem aflønning – enten som personlig udvikling eller som direkte økonomisk gevinst, der gerne gradvist skal stige for at vedholde arbejderens motivation. Men hvad hvis man ikke motiveres af hverken økonomi eller en virksomheds forsøg på at udvikle på personlige kompetencer?
Som kommunikationsfreelancer i kulturbranchen må jeg sande at være en del af prekariatet. Og jeg genkender de problemstillinger som behandles i ‘Unionize’. Det felt jeg arbejder i kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, men jeg er selv herre over, hvordan jeg vil arbejde. Dét er bestemt lettere sagt end gjort, men til gengæld er udbyttet af de erfaringer man kan gøre sig, ved at fokusere på andet end økonomi og individuel udvikling, så meget rigere og værdifulde – særligt på den lange bane.
Tereza påpegede, at ‘Unionize’ ikke kommer med et svar på, hvilken forandring der er behov for, for at det moderne arbejdsmarked kan rumme prekariatet. Men værket faciliterede her i weekenden et rum for refleksion over, hvor tæt forbundne – så godt som uadskillelige – vi er med arbejdsmarkedet i dag. Og det gælder, for mig at se, uanset om man tilhører prekariatet eller ej. Dét er værd at tænke over, og det er vigtigt at tage stilling til. For man skal forhåbentlig lave noget, man kan se en værdi i – om det er arbejde eller ej.
Her link til artikel af Guy Standing, ‘Universal basic income is becoming an urgent necessity’, i The Guardian: https://www.theguardian.com/…/universal-basic-income-finlan…