At rejse er ikke en ferie – NXT kuraterede sammen med tidsforsker Christina Berg Johansen (Wildtime) tre dialoger under Klimafolkemødet i Middelfart. Vi inviterede gæster til at føre dialog om udvalgte mentale aspekter af klimakrisen – mere specifikt om vores forhold til REJSE, HJEM og JORD i klimaforandringernes tid.
Hvad vil det sige at rejse i en tid med katastrofer? Står der på det dialogkort som rejsende forfatter Peter Lauge og multidisciplinære scenekunstner Katrine Faber trækker.
– At rejse er ikke en ferie, indleder Peter Lauge og tilføjer: Jeg vil endda sige, at det er rigtig godt at komme dårligt fra start, når man rejser. Så bliver man skærpet i sine sanser og mindet om, at det at rejse ikke handler om det friktionsfrie, men handler om transformation og udveksling. Vi har glemt at fortælle, at rejsen netop kan være hård, og at den tager tid, men at den netop derfor kan forandre os.
Peter står bag projektet Vores Europa sammen med sin partner Elena Askløf. De to har i årevis rejst rundt på det gamle kontinent og ført dialog med mennesker og steder. For dem handler rejsen om at få øje på langsomheden og risikere sig selv i mødet med den anden.
Katrine Faber fortsætter:
– Industrisamfundet har jo netop opdraget os til, at vi arbejder hårdt og derved gør os fortjent til at tage på ferie og slappe af. Men det at rejse er det modsatte af ’at slappe af’, det er muligheden for at opleve mødet mellem det kendte og det ukendte i én selv. At nære evnen til at slippe sig selv fri og gå i møde med det, man ikke kender. At nære denne resonans. Nære sin lydhørhed.
Katrine Faber er kunstnerisk leder i Teater Viva, som siden 2015 har udviklet projektet Singing Our Place. I dette projekt inviteres mennesker, andre arter og steder, til at indgå i møder gennem sang, vibration og storytelling. Projektet har indtil videre skabt aktiviteter i Danmark, Grønland, Island, Finland, Sverige og England. Katrine fortsætter med at beskrive, hvordan hun som helt ung rejste rundt i Europa og spillede harmonika på gaden. Noget hun beskriver som en slags bytte-handels-rejser, hvor hun ved at bidrage med sin sang åbner sig op for at modtage noget. En udveksling med steder.
– Det, du gør der, er jo netop at rejse på en spørgende måde, siger Peter Lauge og tilføjer: Jeg mener, at der ligger et håb hos den rejsende. Gennem sin rejse er det som om, at man insisterer på, at livet betyder noget. Den rejsende står på livets side. Og i en tid af katastrofer er dette utrolig vigtigt at kultivere. Man kan sige, at det nu er vigtigt at udfordre feriekulturen og genopdage en old-school måde at rejse på. Den nære rejse og den langsomme rejse. Tomlen i vejret, teltet i tasken og det at lægge sin skæbne i den andens hænder.