Budapest er både pragt og forfald
Jeg har altid været draget af Østeuropa og haft lyst til at gå på opdagelse i historie, køkken, gader og mystik. Måske skyldes det min farmors mange fortællinger om det russiske rige – helt fra jeg var barn. Hendes fabler om Zaren og Zarinaen, om ædelstene og rigdomme, pelshuer og gullasch, politiske og økonomiske op- og nedture… og ikke mindst at jeg skulle stamme derfra, hvis man altså tror på den slags. Derfor var det med stor begejstring og en næsten barnagtig følelse i maven, at årets sidste dage skulle fejres i Budapest.
Som en lille smørklat ligger Ungarn trygt og godt mellem østeuropæiske lande som Slovakiet, Rumænien, Ukraine, Kroatien og Serbien. Budapest ligger ved floden Donau på overgangen mellem det Transdanubiske Højland og Den Ungarske Slette. Floden deler byen i to, Pest og Buda. I dag er byerne én samlet og forbundet af otte mægtige broer over floden.
Arkitektur – og falmet rigdom
Jeg er ikke klar over, hvor mange af jer, der egentlig kender til byens arkitektur, kvarterer og historie, så lad mig lige give jer en (kortfattet) tur. På Donuas vestbred ligger de ældste bydele, Obuda og Buda, der i dag hovedsageligt er bolig- og museumsområder. Pest derimod består af mange administrationsbygninger og større bolig- og industriområder, der spreder sig mod øst. Her er mere gadeliv med forretninger, caféer, markeder og de gamle, gule Trams, der trofast fragter de lokale fra A til B.
Med dybe skudhuller i bygningernes facader beretter det jødiske kvarter om områdets sørgelige historie. Arkitekturen er dog interessant og vidner om falmet rigdom med mægtige byggerier, 4-6 meter til loftet, smukke ovale gårde med kig til himlen og prægtige porte i alskens farver.
Vi havde fundet en lejlighed i en ældre bygning mellem en lokal købmandsbutik og et pizzeria. Med en monumental entre med flere meter til toppen, gamle mønstrede kakler og fliser på gulvene, flossede vægge, der for alvor kunne trænge til en klat maling, og en både charmerende og noget træt jernelevator af ældre dato var stemningen ligesom sat.
Det jødiske kvarter er en spraglet størrelse og umiddelbart et af de mere fancy steder i byen. Rundt om i gaderne ligger mange kosher-butikker, restauranter, barer, shawarmabikse og frisører. Ja, faktisk lå der intet mindre en seks frisører, hvor unge gutter sad bænket på række og ventede på, at årets nytårsklip kunne indløses. Her skulle vores mandlige rejseselskab selvfølgelig også ind, hvilket resulterede i en meget “hurtig” og kortklippet frisure og den mere slikkede af slagsen.
Borge, tårne og spir
Bevæger du dig lidt længere væk fra det jødiske kvarter med den arkitektoniske historie for øje, er det tydeligt, at Budapest spillede en central rolle i det østrig-ungarske dobbeltmonarki (1867-1920). Og byen har generelt en arkitektonisk rigdom. Her finder du både modernistisk, gotisk, klassicistisk og nyrenæssance byggerier klippet ud fra eventyr, der får fantasien til at løbe løbsk. Vi oplevede mægtige middelalderlige slotte, robuste borge, tårne og spir, det runde citadel, storslåede kirker, monumentale jernbanestationer, statuer på piedestaler og de meget brede boulevarder med referencer til både Østberlin og Paris.
Men bybilledet vidner også om et økonomisk forfald, gamle smukke bygninger står trætte og slidte tilbage, imens resten af byen rykker. Det gør næsten ondt at se disse (engang) smukke facader stå udenfor, alene om natten og bliver våde. Alligevel er der noget helt særligt over gadebilledet. Det er æstetik fra gammel tid – slidt, træt og skøn – byen er mere end den blotte baggrund. Den er kontrastrig, unheimlich, eventyrlig. Den er iscenesat og performativ og udgør rammen for det liv, der udspiller sig netop her.
Barer og kunst i gamle ruiner
Byen er også et mekka for små hemmelige steder, smalle gyder og bymæssige overraskelser. Overalt i Budapest finder du de såkaldte ruin barer, der bogstaveligt talt er bygget i ruinerne. De ligger i gamle, halvt ødelagte byggerier – primært i kældre eller tidligere butiks- eller industribygninger. Barerne er indrettet enkelt og alligevel en smule kaotisk med gamle, tilfældige møbler, kulørte lamper og graffitimalerier, hvilket giver en rå og intim atmosfære.
Vi tog forbi en af de nyeste, Fogas Haz, der ligger et stenkast fra vores lejlighed i det jødiske kvarter. Stedet er en fusion af kunstudstillinger, installationer, forskellige barer, tagterrasse og dansegulv. Fogas Haz åbnede i 2009 og er opkaldt efter en århundred gammel tandlægereklame, der blev fundet på stedet, imens der blev renoveret.
Rummene er fyldt med værker af lokale kunstnere og tilbyder også filmklubber, udstillinger, performances og teaterforestillinger. Drinksene er billige, gårdhaven stemningsfuld, technoklubben i gang, og dansegulvet kogende. Og så kan du selvfølgelig både få en pølse fra pølsemanden i hjørnet eller snuppe et stykke friskbagt pizza mellem drinksene eller til gåturen hjem.
Brun mad i alle afskygninger
Man spiser godt i Ungarn – det er sikkert. Og her er lidt for enhver smag. De klassiske ungarske retter kommer i alle nuancer af brun og er selvfølgelig et must. De er glade for simre retter, gris, pølser og selvfølgelig den klassiske gullasch, der flere steder serveres i et rundt og udhulet brød.
Er du til mere raffineret mad kan byens Michelin restauranter anbefales. Standarden er høj og priserne markant lavere, end hvad vi er vant til fra de danske Michelin restauranter. Vi havde booket et bord på Tanti, der ligger på Buda-siden i et spøgelsesagtigt område i stueetagen af et center. I gamle dage troede man ligefrem, at området var forhekset, hvorfor der ikke er meget bebyggelse – selv i dag. Restauranten lå et ret ucharmerende sted – altså forstået på den måde, at der ikke var meget andet at komme efter. Interiøret var lidt kitsch på kanten til det kiksede måske endda kønsløst – men både mad og vin var interessant. For ja, de laver virkelig gode vine i Ungarn – men eksporterer dem desværre ikke.
Uhyggelige børnemasker, glimmer og billig krudt
Udsigten til nytårsaften fremkalder et hav boder i gadebilledet. Boder med alskens krudt, løjer og gøgl. Med farverige parykker, børnemasker, glimmer og lykke-grise i alle størrelser gør det ungarske folk sig klar til et brag af en aften. Fyrværkeri er åbenbart ulovligt, så du skal ikke forvente sig den eksplosive regnbue på himlen, som du kender det herhjemme fra. Lige meget hvad, så er det en både syret og sjov tur gennem byen. Vi havde dagen forinden været på en af byens ruinbarer og fået godt med Bloody Marys, så vi vi brugte dagens første timer på at snooze og boble. Efter en friskbrygget espresso, en frisk gåtur i solen og lidt små indkøb til om aftenen var vi klar til at skyde året ind.
Vi startede hjemme i de herskabelige omgivelser med de blanke gulve i sildepaket, rigeligt med bobler og selvfølgelig lidt specialiteter fra de lokale markeder til at starte aftenen på. Senere havde vi bord ude i byen. Spiser I ude, så sørg for at bestille bord i forvejen, da det kan være svært at få plads. Foruden god mad og igen ungarske vine fik vi nys om restaurantens cocktailkort, der indeholdte flere lokale af slagsen. Selvfølgelig skulle det prøves – lokal spiritus – men fyføjda, hvor kan det bare slet ikke anbefales, hvis du en dag skulle få tilbudt en hvilken som helst drink med Unicum – Ungarns national drik.
Underjordiske kilder for krop og sjæl
Hvis du har lidt ekstra tid, og dine fødder er godt ømme efter at have vandret byen tynd, så kan byens mange bade klart anbefales. Vandet til badene kommer fra underjordiske mineralvandskilder og temperaturen varierer fra ca. 25 grader til 40 grader. Vandet menes at have helbredende effekt i behandling af eksempelvis led- og muskelskader, stofskifteproblemer og nervesmerter.
Vi besøgte det gule, prægtige Széchenyi Thermal Bath, der både har indendørs og udendørs bade. Byggeriet begyndte i 1880’erne og stod færdigt i 1913 som et neobarok mesterværk med stærke arkitektoniske referencer til et mægtigt palads. Jeg vil klart anbefale udearealerne, der trods minus graderne var en ret vild oplevelse – med badetøj trippende på bare fødder på de frostbelagte fliser i aftenens mørke med direkte kurs mod de dampende bade.
De op til 12 indendørs bade, mange dampbade og saunaer minder mere om en travl dag i svømmehallen med menneskesuppe, bunker af våde håndklæder og køer. Måske der er mere stille efter nytårs-turisterne fordufter… Ellers har jeg ladet mig fortælle, at Gellért er yderst smukt og et besøg værd. I bund og grund en vild, sanselig og kropslig oplevelse med følelsen af at blive “re-born” og klar til 2017 efter et både kaotisk, livsbekræftende og travlt år.
Tag til byen, det er billigt, smukt, forførende, romantisk. Det er en by, der både inspirerer og fascinerer – på godt og ondt.
Cheers, és köszönöm ebben az id?ben. Hamarosan újra találkozunk.
TEKST & FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN