NXTs Art Director Stine har været på inspirationstur i Aalborg gader.
En efterårs gåtur i Aalborgs gader byder på skønne indtryk. Mellem kastanjer, fine gamle bygninger og levet liv findes vidunderlige værker. Tre af byens ildsjæle præger byen, fællesskabet og ånden med urban kunst i verdensklasse – Out in the Open v Lene Kirk (KIRK Gallery) og WE AArt v Mads Mulvad og Lars Bonde (Galleri VÆG). Værkerne blander sig med byens puls og skaber sammen med de lokale kunstnere en levende by, hvor det at færdes gennem byen bliver en sanselig tour de force.











