Scener fra en performativ kostskole med sanselighed og æstetik på skoleskemaet

To hænder rækker frem fra et lyserødt gardin ved indgangspartiet. Welcome to The Boarding School. Your acceptance letter, please,” siger en stemme bag gardinet. Jeg rækker ham mit printede optagelsesbrev og bliver dirigeret hen mod en tung dør, der fører ind til et lille venteværelse. Her sidder vi på række – de andre kommende elever og mig. Vi er klædt i sort og bærer en gammel læderkuffert. Nervøsiteten og spændingen breder sig, mens vi sidder der i venteværelset og drikker the af små krystalglas på stilk. Theen er hældt op fra en blomstret porcelænskande og skænkes af en kvindehånd, som rækker ud fra et hul i væggen.

To og to bliver vi inviteret indenfor. Bukker os og kravler ind gennem det samme sorte hul, som thekanden kom fra, uden at vide, hvad vi vil møde på den anden side.

21317111002_ee1078337c_o-LR500w

Jeg befinder mig midt i performance-installationen og læringseksperimentet ’Sisters Academy – The Boarding School’ i Malmö. Den er skabt af den danske performancegruppe Sisters Hope i samarbejde med den svenske kulturinstitution Inkonst, hvor deres performance udspiller sig. Døgnet rundt i 20 dage – alle døgnenes 480 timer – agerede performere i deres ”poetiske liv”. Som indskrevet elev er du en del af den 480 timer lange performance. ’The Boarding School’ er blot en af en række performances i Sisters Academys nordiske performanceserie, der udspiller sig i forskellige lande mellem frem til 2017.

21333573159_6583c11d67_o-LR500w

Min egen kontakt med omverdenen blev afbrudt, da jeg i september 2015 tog til Malmø for at indskrive mig på Sisters Academy ”The Boarding School” sammen med tyve andre midlertidige kostskoleelever. En kostskole hvor man ved hjælp af sanserne udforsker sit ’poetiske selv’, bistået af 25 performative lærere og en blæksprutte.

Da jeg forlod kostskolen, havde jeg hundrede spørgsmål til, hvad det netop var, jeg havde oplevet de sidste mange timer.

sam-tbs-day2-03-LR500w

I performance-installationens 20 dage var Gry Worre Hallberg sit poetiske selv ’The Sister’ og forstanderinde af Sisters Academy. Jeg drak en kop kaffe med hende i Dome of Visions i København, hvor hun til dagligt er kunstnerisk leder og kurator, for at få svar på de mange spørgsmål, jeg brændte inde med. For hvad går Sisters Academy egentlig ud på, og hvorfor sætter mine timer på kostskolen gang i så mange tanker?

– Sisters Academy udfolder sig i krydsfeltet mellem performancekunst, aktivisme, forskning og uddannelsesudvikling. Gennem radikale performancestrategier udforsker vi nye former for sanselig og poetisk læring – blandt andet ved at sætte andenverdenslige ’kostskoler’ op og overtage ledelsen af en række skoler i Norden. Projektet er initieret af performancegruppen Sisters Hope under ledelse af to ’unheimliche’ tvillingesøstre – Anna Lawaetz og mig selv, forklarer Gry Worre Hallberg.

– Vi arbejder ud fra et radikalt fremtidsbillede og en performativ præmis, som vi kalder ’Sensuous society’ (det sanselige samfund, red.). Sensuous society som fremtidsbillede og performativ præmis sætter den æstetiske oplevelse, erfaring og erkendelse af verden i centrum, og således bliver det sanselige og poetiske de højeste værdier i dette samfund. Det bliver de styrende organiserende principper. I projektet Sisters Academy undersøger vi, hvordan skolen i et sanseligt samfund ville tage sig ud, siger hun.

 sam-tbs-day8to-13-LR500w

Et sanseligt rensningsritual

En lyshåret, bleg kvinde i en lang hvid kjole smiler til mig, da jeg kravler ud af en mørk gang. Uden at sige noget fører hun mig hen i midten af et stort rum, hvor jeg sætter mig ned foran en stor hvid emaljebalje med vand. I rummet er der hø og jord på gulvet. Hun peger på mine øjenlåg som tegn til, at jeg skal lukke øjnene. Jeg kan mærke det lunkne vand fra baljen på mine hænder. Først vasker hun mine hænder og arme, så mine fødder og ben – og til sidst vasker hun mit ansigt med forsigtige bevægelser.

sam-tbs-day8to-24-LR500w

Ritualet ved indgangen, hvor jeg bliver vasket, er blot en af flere ritualer, man kan opleve på Sisters Academy. Jeg gennemgår både et ankomstritual og et ritual ved udgangen til kostskolen.

– Ritualerne er en måde at forberede folk på, at de skal ind i et rum, hvor næsten alt foregår på en anderledes måde, og hvor nye ting vægtes og prioriteres. Ritualer stimulerer transformationen og støtter, at hele oplevelsen har en langvarig effekt, som måske kan frigøre det æstetiske potentiale i dagligdagen, forklarer Gry Worre Hallberg.

sam-tbs-lastdays-21-LR500w

”Change to the uniform in the box and place your clothes and your belongings, that you won’t need in your personal box. We’ll store it until you leave the school,” siger den lyshårede kvinde i den hvide kjole. Jeg skifter til uniformen og efterlader alt andet i kassen. Andet end mig selv kommer jeg ikke til at mangle. Hun rækker mig en filtmappe med blokke, blyanter og information i. Først her er jeg klar til at træde ind i skolens undervisningsunivers klædt i hvid skjorte med skolens logo på ryggen, sorte bukser, sorte seler og sorte sko.

sam-tbs-day8to-14-LR500w 

Inspiration til uddannelsessystemet

I skolens hall får hver elev tildelt klasser af en form for fordelingshat, som jeg bedst kender det fra det magiske skoleunivers i Harry Potter. På Sisters Academy har fordelingshatten skikkelse af en blæksprutte. Tre sortklædte kvinder, der sammen ruller rundt på en stol med hjul. De betragter eleverne, taler sammen og uddeler så en undervisningstime i et af skolens undervisningstableauer.

Sisters Hope har ladet sig inspirere af uddannelsessystemet og anvender kostskolen som format for deres performance. Kostskolen er, modsat den traditionelle svenske eller danske skole, et æstetisk og åndelig læringsunivers.

sam-tbs-day8to-18-LR500w

– Vi er interesserede i uddannelsessystemet, fordi det er et system, vi alle går gennem og alle er trænet af. Hvis man ændrer præmisserne i uddannelsessystemet, ændrer man livet for mange mennesker. Derfor er det en vej til at demokratisere det æstetiske på, så flere får tilgang til det, siger Gry Worre Hallberg, der tager en lille tår af sin Cappuccino, inden hun uddyber, hvordan hun som performer forstår ’det æstetiske’:

– Det æstetiske skal i den her sammenhæng ikke forstås som formgivning, men som sanselig erkendelse. Vi har forskellige oplevelses- og erkendelsesparametre – både et sanseligt og et mere rationelt. Men gennem tiden er den æstetiske erkendelse, hvor vi oplever verden sanseligt gennem vores krop og vores sanser, blevet underprioriteret. Det er det erkendelsesmodus man blandt andet aktiverer, når man laver kunst. Det rum er mange mennesker afskåret fra, og det, tror jeg, skaber en længsel. Vi har det alle sammen i os, men vi aktiverer det ikke. Hvis vi kan aktivere det i flere mennesker, tror jeg helt enkelt, at vores liv bliver mere værdiskabende, siger hun.

sam-tbs-day4-7-07-LR500w

Sanselige læringstableauer

Sammen med en anden elev bliver jeg tildelt undervisning hos ’The Soundseeker’. Han tager imod os ved indgangen til sit tableau. Gulvet er beklædt med persiske tæpper og væggene med tavler, hvor noder og små beskeder er skrevet med kridt. Rundt omkring hænger forskellige effekter og værktøjer. En låsekasse fra en dør, et jernrør og en trææske. Vi lægger os ned på tæpperne, mens han fortæller om rytmer og lydbølger. I fællesskab skal vi skabe en melodi med de mange redskaber, som var de instrumenter. En times sanselig undervisning overstås på noget, der føles som få minutter, og vi vender tilbage til blæksprutten for at få tildelt mere undervisning.

sam-tbs-lastdays-29-LR500w

På Sisters Academy er klasseværelserne skiftet ud med smukke, kunstneriske tableauer. De er alle kreativt indrettet af skolens 25 performative undervisere.

– Tableauerne er bygget op omkring undervisernes poetiske selv og udtrykker deres indre poetiske liv som et fysisk rum. Den måde, de har valgt at forvalte deres undervisning på, er noget, de selv har designet og udviklet. Det er meget forskelligt – fordi de jo er forskellige mennesker. Vi har ikke en fælles skolereform, vi arbejder ud fra, og som dikterer, hvordan undervisningen skal være, siger Gry Worre Hallberg, mens jeg kommer i tanke om et af de andre tableauer, jeg besøgte på dagen. Her betragtede jeg et blad, jeg havde udvalgt fra en kuffert fyldt med blade, mens jeg lå på et blødt underlag af mos.

– Jo mere forskelligt og uafkodeligt det er, jo bedre. Det skaber en stor diversitet og står i interessante kontraster til hinanden, tilføjer Gry Worre Hallberg.

sam-tbs-lastdays-22-LR500w 

Et poetisk selv

På kostskolen i Malmö er de 25 performere trådt ind i en rolle. Men ikke en traditionel rolle. En rolle hvor de spiller en del af dem selv, som er det de på skolen kalder deres poetiske selv. Men hvad er det poetiske selv? Det spørgsmål skriver jeg flere gange i den notesbog, jeg fik udleveret ved indgangen.

Gry Worre Hallberg forklarer, at det det poetiske selv er en performancemetodologi, som holdet selv har udviklet og arbejdet med i fem år.

– Det er ikke en karakter eller en fiktion, det er vores indre poetiske potentiale, som vi alle ejer og har. Det kan vi så aktivere og udfolde – ikke som en karakter, men som et poetisk lag. Det udvider ens performative kapacitet eller manøvrerum og skaber et rum for intensiveret nærvær, fordi man er til stede i verden på nogle andre præmisser, siger Gry Worre Hallberg.

21258833028_5d3e613ede_o-LR500w

På kostskolen har jeg allerede stillet spørgsmålet til en af underviserne i skolens spisesal.

En kvinde i brun kjole med viltert hår. Jeg sidder overfor hende ved bordet i spisesalen. Der er kun skeer til at spise med, men hun spiser med fingrene. Den vegetariske grønne ærtepuré løber ned ad hendes hænder, mens hun slikker sine fingre rene for rester.

”I am The Untamed,” siger hun.

Det er hendes poetiske selv. En side af sig selv, som hun har haft lyst til at udforske, fordi hun udenfor kostskolen ofte føler sig for tæmmet.

– Der er mange forskellige motivationer for ens poetiske selv. Det kommer af intuitioner, men der er forskellige baggrunde for det. Der er meget potentiale i det. Og man ejer det selv for altid, så kan man jo udtrykke det hvor og hvornår, man vil, forklarer Gry Worre Hallberg, da jeg taler med hende i København.

21163503278_04e23386bc_o-LR500w 

Tanker og erfaringer lagres til fremtidig forskning

Da jeg forlader kostskolen, bliver jeg bedt om at aflevere de noter, jeg undervejs skriver i min blok. Noterne bliver gemt i et arkiv. Sisters Academy er nemlig ikke kun en kostskole og en performance. Sisters Academy er et forsøg der kombinerer performancekunst, grundforskning, pædagogik og aktivisme. Det er et forsøg, hvor arkivet med tanker og erfaringer måske efterfølgende kan bruges til at reformere pædagogikken på danske uddannelsesinstitutioner.

– Jeg skal senere skrive en ph.d. om transformationseffekt med udgangspunkt en validering af oplevelser på Sisters Academy. De data, vi får, siger noget om personers rejse gennem et univers. Udover at bruge det til forskning, bruger vi også datamaterialet til at forfine universet, så det bliver stærkere næste gang, siger Gry Worre Hallberg.

sam-tbs-day1-07-LR500w

En del af en performanceserie

Performancekollektivet bag Sisters Academy har tidligere overtaget ledelsen på en dansk gymnasieskole i Odense, og de næste to år vil Sisters Hope fortsætte det nordiske projekt.

I første omgang er der planlagt endnu en performance på en gymnasieskole i Sverige. Her vil Gry Worre Hallberg igen i en uge overtage skolens ledelse med en præmis om, at lærerne på skolen skal organisere undervisningen ud fra en sanselig og poetisk ramme:

– Vi arbejder mod en manifestation i februar og marts næste år, selv om det er meget tæt på. Der er det skoleskemaet, som afgør interaktionsdesignet. Vi ændrer skolen gennem design af rummene. Performere optræder som nye mærkelige kollegaer, mens skolens faste lærere innoverer deres praksis, forklarer Gry Worre Hallberg, der håber på, at det i løbet af de næste to år også vil være muligt at gennemføre endnu en kostskole-opsætning i Danmark.

sam-tbs-day4-7-03-LR500w

– smv

Foto: diana lindhardt, The I of Sisters Academy

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion