Portræt af domebygger, James Lewis Dunn

Da James Lewis Dunn var 12 år gammel, byggede han sammen med en kammerat et seks meter højt træhus i sine forældres have. Træet til huset fandt han i sin fars garage. Vi er i Californien, året er 1958, og James tager ved den lejlighed uden helt at vide det hul på et langt liv med træ. Siden 2012 har han været det, han selv kalder domebygger, og e-mailadressen, domebygger@gmail.com, giver sig selv og siger det meste.

James har været praktisk ankermand på domebyggerierne på Roskilde Festivalen, på Folkemødets dome i Allinge på Bornholm og på Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads. Han er født og opvokset i området Pacific Palisades ved Santa Monica i Californien.

–Det er ikke så langt fra Los Angeles, og du kan sige, at jeg er født for enden af Sunset Boulevard, forklarer han. Resten er på en måde historie med ingredienser som pilot, Vietnam, filmfotograf – og udvandring til Danmark i 1973 og i dag base i midtsjællandske Jystrup, hvor han efter sigende bygger og bygger og bygger – i træ selvfølgelig.

–Min kærlighed til træ har ført mig vidt omkring, og i 2011 hjalp jeg lidt til med noget byggeri på Roskilde Festival. Her mødte jeg arkitekten Kristoffer Tejlgaard, som gik og byggede på en dome til festivalen. Jeg hjalp ham, og siden har vi arbejdet sammen først og fremmest om domer, siger James Lewis Dunn.

Skærmbillede 2016-07-21 kl. 12.50.07

Skærmbillede 2016-07-21 kl. 12.49.52

TYPISK GENBRUG

–Min erfaring med domer går faktisk 50 år tilbage. I Californien var det ikke alle, der havde råd til at bygge et almindeligt hus. Men mange havde lige akkurat økonomisk mulighed for at bygge en skal, en dome, og måske et lille hus indeni. Typisk mange hippier, der havde meldt sig ud af samfundet. Materialerne var ofte genbrug, siger James, og nævner, at han byggede sin første dome nord for San Fransisco i 1968. Den var bygget op omkring gamle vandrør – og beklædt med en gammel faldskærm!

Senere samme år rejste han til Montreal for at se arkitekten og fremtids forskeren, Buckminster Fullers dome fra udstillingen Expo 67. Domen var identisk med den amerikanske pavillon på verdensudstillingen.

–Dén oplevelse cementerede min kærlighed til domer, og jeg indså, at domer ville blive en del af fremtidens arkitektur, husker James.

I 1969 lagde han vejen forbi Drop City i staten Colorado. Drop City fik tilnavnet hippiekommunen, og James fortæller, at de plader, som typisk beklædte domerne i Drop City, simpelthen var afskårne motorhjelme og bildøre, der var banket flade, skåret i trekanter og herefter monteret på domens skelet.

Skærmbillede 2016-07-21 kl. 12.49.47

DOMENS FREMTID

James nærer en livslang begejstring for domer. Han forbinder bygningen med frihed, frisk luft, miljø, genbrug og entusiasme.

–Domer er luftige og rare at opholde sig i. Jeg har haft astma hele mit liv, og jeg har det bedst i domer, hvor indeklimaet jo er perfekt, og jeg er sikker på, at Dome of Visions kan påvirke byggeindustrien til at tænke mere på indeklima, miljø og materialer. Domen er i virkeligheden et værktøj, der kan bruges af vidt forskellige interessenter. Alene det, at så mange mennesker kommer forbi domen, vil inspirere til nytænkning – også i byggebranchen. Men taler vi udelukkende om domer, går der i hvert fald ti år, før konstruktionen placerer sig på niveau med det, vi kalder almindeligt byggeri. Det kræver billigere domer og ændret lovgivning. Et regneeksempel kunne være, at en færdig dome koster en million kroner. Dertil kommer udgiften til det hus, der skal stå inde i domen. Det hus kan opføres meget billigt, skønner James.

–Der ligger et stort udviklingsarbejde bag Dome of Visions, og det vil ikke være umuligt at bygge måske ti domer magen til den på Søren Kierkegaards Plads – til en langt lavere pris. Vi vil kunne producere domen af forproducerede komponenter og måske halvere prisen, vurderer James og tilføjer, at spildet af materialer konstant bliver mindre, fordi domebyggerne opnår rutine, og arkitekten udvikler designet, så det udnyttes optimalt, siger han.

Læs resten af portrættet på www.domeofvisions.dk

Teksten er bragt i bogen om Dome of Visions 2016.

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion