Outlaw-arkitekten finder sin form

Portræt af arkitekt Kristoffer Tejlgaard bragt i bogen om Dome of Visions 2016.

 

–De kuppelformede minimalkonstruktioner er blevet et greb for mig, og jeg kan tegne flere tusinde kupler. De fleste af dem ville folk nok ikke kunne se forskel på, men jeg vil altid vide, at den er optimeret, og at der er en forskel, siger Kristoffer Tejlgaard. Han har allerede tegnet adskillige, og syv af dem er opført i fuld skala.

Skærmbillede 2016-07-29 kl. 12.54.30

Kristoffer Tejlgaard er sammen med Benny Jepsen arkitekten bag Dome of Visions 1.0. Den blev født i et utraditionelt samarbejde mellem de to aktivistiske arkitekter og en stor “kapitalistisk byggevirksomhed”. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man spørger Kristoffer Tejlgaard.

Jeg er på besøg hos ham til en snak om domekonstruktioner og inspiration i hans 100 år gamle bindingsværkshus. Det er lille, hyggeligt og trukket tilbage i en baggård, så larmen fra Amagerbrogade ikke høres. Det er oktober, og der er frysende koldt i det gamle baghus. Her bliver ikke fyret for meget – og slet ikke for fuglene. Huset er Kristoffers bolig og tegnestue. Han er i gang med at tegne endnu en domekonstruktion, og det kun en måned siden, at Dome of Visions i Stockholm blev indviet.

Stuens bogreol fortæller meget om Kristoffer. For selv om reolen rummer flere eksemplarer af tunge arkitekturbøger om koryfæer som Frank Gehry, Antoni Gaudi og Norman Forster, vidner resten af samlingen og hjørnet af stuen om, at Kristoffer har mere end storslået arkitektur på hjerte. I bogreolen har han bøger om kunst, graffiti, designbevægelser, politik, bæredygtig arkitektur – også i træ – og i hjørnet af stuen hænger samtlige modeller og tegninger af domer, der alle fortæller en historie om Kristoffers fortid med de lette, bæredygtige konstruktioner.

Skærmbillede 2016-07-29 kl. 12.54.57

DOMER I DAGEVIS

Jeg sætter mig i Kristoffers sofa, varmer mig på kaffen og tænder for min optager. Kristoffer er gået ud for at ryge en økologisk King’s fra lejlighedens døråbning.

–Hvor meget plads har du egentlig på den der optager, råber han fra entréen.

–Jeg tror, der er rigeligt med plads.

–Godt, jeg kan jo snakke om domer i flere dage, siger Kristoffer, mens han sætter sig i sofaen ved siden af mig og begynder fortællingen om, hvordan Dome of Visions blev til…

–Som ny på arkitektskolen sugede jeg alt, hvad jeg kunne til mig. Men der var bare noget, som jeg følte stærkere for end andet, siger Kristoffer og vender blikket mod de mange modeller i hjørnet af stuen.

Han begyndte på Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1999. Det var allerede i efterskoletiden, at han fandt ud af, at han ville være arkitekt. Fra 12 års alderen kom Kristoffer jævnligt på byggepladser i sin hjemegn på Fyn, hvor han hjalp til, og derfra kom hans naturlige interesse for byggeri og byggematerialer. Og selv om han ikke kendte meget til domebyggeri, da han blev optaget på arkitektskolen, kan der alligevel spores elementer af de kuppelformede bygninger i optagelsesprøven.

–Der var en dome i min optagelsesprøve til arkitektskolen. Jeg tegnede et hus, der sad på et kuppelformet drivhus, forklarer han.

Skærmbillede 2016-07-29 kl. 12.54.51

FØRSTE MØDE MED BUCKMINSTER FULLER

Det var først på arkitektskolen, at Kristoffer blev præsenteret for Buckminster Fuller og hans univers af kuppelformede geometrier, som efterfølgende skulle vise sig at blive et arkitektonisk mantra for Kristoffer.

Ture Wester, som er verdenskendt for sine studier i geometri, var i Kristoffers studietid lektor og forsker på arkitektskolen. Til Ture Westers forelæsninger blev den amerikanske arkitekt Buckminster Fullers dome-konstruktioner brugt som geometriske eksempler:

–Ture Wester viste en dome, som Buckminster Fuller havde tegnet. Han fortalte om nogle af de egenskaber, som domer har og trak også på domens reference til naturen. Det reagerede jeg helt vildt kraftigt på, forklarer Kristoffer og siger, at hans interesse for domer voksede og voksede:

–Jeg begyndte at læse bøger om Buckminster Fuller. Jo mere jeg læste, jo mere gav hans tilgang mening for mig. Udover at domen er en slags optimalgeometri, er det den potentielt stærkeste konstruktion i verden. Formen er både materialebesparende og rumoptimerende, og den efterligner naturens principper og er opbygget efter en molekylær struktur. Og så åbnede min læsning jo også op for hele Fuller-universet, som har været en inspiration for hippierne i 60’erne og 70’ernes USA. Historien fik bare så meget kød på, siger han, mens vi sammen kigger på billeder af domer lavet af kølerhjelme på biler fra 70’ernes USA i en bog, han har hentet fra bogreolen.

Skærmbillede 2016-07-21 kl. 12.49.52

Kristoffer gik på arkitektskolen før arkitekttegningen blev digital. Ligesom Buckminster Fuller havde gjort det, regnede Kristoffer på papir og tegnede domer på tegnebord med passer, rørpen, lineal og blyant.

–For at forstå principperne, mens jeg læste om dem, sad jeg med de her klassiske redskaber og byggede de tidligste modeller, siger han og peger igen i retning af de mange modeller, han har stående i stuen. Og mens Kristoffer læste mere om domer og byggede modeller, sneg der sig flere og flere dome-geometrier ind i hans opgaver på arkitektskolen.

–Der var for mange af dem faktisk… Så mange, at jeg fik at vide af underviserne, at jeg ikke kunne låse mig fast på en geometri som overbevisning og besvare alle mine opgaver med det, fortæller Kristoffer.

Derfor lagde han dome-geometrierne fra sig i sine arkitektskoleopgaver og arbejdede ivrigt videre med geometrierne som en sidebeskæftigelse.

–Efter det, blev det et dobbeltstudie for mig, fordi jeg var helt sikker på, at hvis jeg dykkede tilstrækkeligt ned i det og forstod de her konstruktioner, så ville det bringe mig et sted hen, forklarer han.

Læs hele portrættet på www.domeofvisions.dk

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion