Når midlertidighed bliver en pauseklovn

 

Kan kulturarv og midlertidighed bidrage aktivt til at udvikle et byområde, og hvordan tackler vi spændingsfeltet mellem bevaring af byens kulturarv og en bæredygtig udvikling af samme kulturarv, ikke mindst når det gælder bygninger?  Dag 3’s tema på Vinterakademiet kredser om kulturarv, identitet og midlertidighed. Derfor går dagens første casebesøg til Institut for (X) på det gamle godsbane-område i Aarhus.

Institut for (X) er en platform for entreprenører i forskellige afskygninger og har til huse i gamle fortoldningsbygninger i det tidligere jernbaneområde ejet af Aarhus Kommune – tæt på byen, tæt på åen. Området er under udvikling og er en attraktiv platform for både kultur og erhverv. Derfor er denne case interessant, når det drejer sig om borgerdrevet byudvikling og samarbejde på tværs af det lokale, offentlige og private.

Savner ekspertviden
Det er ingen hemmelighed, at mange af de gamle, historiske byggerier i 1960’erne og 70’erne stod for skud, da byerne skulle saneres. Mange områder blev decideret jævnet med jorden til fordel for lys, luft og nybyg. I dag har man lært af fortiden, og tilgangen til byudvikling er ofte den modsatte – kulturarv anskues som en ressource og prioriteres højt med øje for fx bygningers bevaringsværdi eller den historiske og stedsspecifikke arv. Men ifølge Jonas Larsen fra Institut for (X) er det vigtigt at arbejde kritisk med begrebet.

-Kulturarv er et latterligt buzzword, hvis du spørger mig. I dette område (Godsbanen) er kulturarven fx reduceret til, at man gerne må se et par gamle togskinner, eller at der er krav til, hvad bygningernes facader skal være lavet af. Jeg savner mere ekspertviden om, hvad kulturarv egentlig er, fortæller Jonas Larsen.

-Man burde i højere grad stille krav til bygherrerne, så det blev skrevet ind i udbuddene. Det er kommunen, der skal have større ”balls” til at turde stille disse krav, fastslår Jonas Larsen.

For at det kan lykkes er det, ifølge Jonas Larsen, helt essentielt, at vi arbejder mere konstruktivt og proaktivt med at nedbryde siloer.

-Vi arbejder især med anti-silo tænkning. Det kunne være fedt, hvis man i fremtiden havde to pct. af sin arbejdstid, hvor man skulle arbejde med at tænke på at nedbryde siloer.

P1000999

IMG_0009

Pauseklovn
-Midlertidighed må ikke blive en pauseklovn. Vores holdning er, at man skal arbejde med midlertidighed på flere niveauer og mere transformativt. Hvis det er meningen, at vi skal gå ind og være pauseklovne, for at man senere hen kan sælge sine grunde dyrere, så kan det kun lykkes, hvis de midlertidige tiltag virker og er transformative, forklarer Jonas Larsen og fortsætter.

-Vi har brug for et mere raffineret sprogbrug omkring det midlertidige, så det ikke er op til fri fortolkning eller altid fastlåst af en tidsperiode. Fx kunne der være en mere niveauinddelt forståelse. Det kunne være midlertidighed som et tidsafgrænset event eller fx permanent midlertidighed, hvor man i et permanent område altid kan huse løbende midlertidige projekter. Man kan også fokusere på transformativ midlertidighed, hvor projektet skal gro sig selv ud af midlertidigheden. Vigtigst af alt er, at man ikke bliver pauseklovn for et grundsalg. Det giver ikke god tillid til kommunen eller politikerne, afslutter Jonas Larsen.

2017-03-08 13.53.19

Læs mere om Vinterakademi
Bliv klogere på Institut for (X)

TEKST: LUNA SIGNE HØRDUM
FOTO: HELLE ARENSBAK & LUNA SIGNE HØRDUM

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion