Et hjem er levet liv

Hvad er det, der gør en bygning fantastisk?

Hvad er det, der gør den til et sted, man vil bo?

Arkitektur, æstetik, materialer og beliggend er naturligvis en del af det. For mig er det dog livet i bygningen, der spiller den største rolle. De mærker, vi sætter, de oplevelser, vi har. At man kan leve og forandre sig – og at ens hjem og bolig følger med.

Da vi i privaten købte vores nuværende hjem, var det forelskelse på højt niveau. Det rummede allerede historie – et gigantisk bøgetræ, jeg end ikke kan nå rundt om – det har set byen bygges op, familier komme og gå -, historiske mærker i murene, forskellige (mere eller mindre lykkede) tilpasninger. OG ikke mindst muligheder. Muligheder for at gøre det vores eget. At vi kunne leve i det længe, og hjemmet kunne vokse og forandre sig sammen med os.

Jeg elsker at gå på opdagelse i folks hjem. En bolig tilpasser sig dens beboere –  lige til det bliver et hjem. Og et hjem er levet liv, drømme, visioner, minder og ikke mindst det sted, man går ud fra hver morgen for at møde verden. Det er basen – og giver et stjålet kig ind i et menneske.

Vi har set meget på boliger de sidste år – med alle de forskellige øjne og kompetencer, vi har. Fælles for vores diverse interesser ligger livet.

Her lidt detalje billeder fra boliger, man kan blive født i, man kan blive gammel i. Nyd livet!

nxt-sso-atbo_500w031

nxt-sso-atbo_500w012

nxt-sso-atbo_500w023

nxt-sso-atbo_500w006

nxt-sso-atbo_500w015

nxt-sso-atbo_500w021

nxt-sso-atbo_500w036

nxt-sso-atbo_500w033

nxt-sso-atbo_500w035

nxt-sso-atbo_500w034

nxt-sso-atbo_500w038

Next Post

Previous Post

© 2017 NXT – branding in a world of social media, arts and rebellion