Dome of Visions er rammen om co-creation mellem visionære byudviklere på tværs af fag- og landegrænser. Projektet viser offensiv indstilling til at tage ansvar, ikke kun for et klimamæssigt bæredygtigt samfund men også for det kulturelle liv i byens mellemrum.

Dome of Visions er først og fremmest et eksperiment og et levende laboratorium med fokus på flere dimensioner som fx bæredygtighed, arkitektur, byggeri, sunde materialer, big data, byudvikling, kuratering, kunst og kultur i byens rum, samarbejde på tværs af brancher og fagligheder og meget mere.

CO-visionaries og supporters
Dome of Visions er skabt af små visionære byudviklere, arkitekter og kunsterne i co-creation med NXT, arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen og slutteligt NCC, der er en af Danmarks store byggevirksomheder med ansvar for byernes fremtid og for de store byggepladser, der med mellemrum står åbne for eksperimenterende midlertidigt liv.

Dome of Visions er først og fremmest støttet af en stor gruppe visionære mennesker drevet af nysgerrighed og passion for et bæredygtigt samfund. Men uden viden og support fra virksomheder og samarbejdspartnere med en offensiv indstilling til at tage ansvar for fremtiden kunne vi ikke have bygget domen.

Instagram: @domeofvisions
Vimeo: domeofvisions

Dome of Visions begyndte i 2012. Den første dome blev opført på Krøyers Plads i København, hvorefter den rejste til Aarhus Pier 4. I 2014 kom Dome of Visions atter til København og stod på Søren Kierkegaards Plads frem til 2016. I sensommeren 2016 opførtes den tredje dome på Pier 2 i Aarhus, hvor de fungerede som Dome of Visions frem til efteråret 2018.

Dome of Visions anden dome blev opført på KTH i Stockholm, Sverige i 2016 og rejste derefter til Gøteborg, hvor den har fungeret som Dome of Visions til og med 2020.

NXT: Ide og koncept, strategi og udvikling, kultur-kuratering, fagligt indhold, daglig drift, filmproduktion, PR, medieredaktion og sociale medier.

Målgruppe: Byens borgere, kunder, medarbejdere, politikere, studerende, kulturorganisationer og netværk, presse, arkitekter, entreprenører, byplanlæggere og andre passionerede sjæle.

Kunde: NCC AB

Journal om Dome of Visions