Artikel: De eftertænksomme

Af Flemming Wisler, Fremtidsorientering februar 2008

Danmarks mest ombejlede er de unge: teenagerne og dem, der kommer lige efter. Det er dem, vi skal sætte til at trække læsset, dem vi holder politiske skåltaler for og dem, vi selv har udklækket. Hvad siger de selv til alle forventningerne? Mød Esben, Josephine, Jakob og Ann-Sofie.

En snak med fire unge i alderen fra 12 til 20 år. En ganske uvidenskabelig temperaturmåling på dagens Danmark. Ikke desto mindre dukker fælles træk frem, der gør samtalen ganske tankevækkende.

Man skal kende hverdagen, før man kender sig selv!

Esben er 15 år og går i niende. En alder og et klassetrin, hvor det meste er uforpligtende, men meget også er ganske alvorligt. Det er sidste år med kliken! Gymnasiet venter og med det en masse nye udfordringer, der både virker dragende og også lidt skræmmende.

Der har aldrig været tvivl om, at gymnasiet er vejen frem, men derefter fortaber planerne sig lidt i fremtiden. Ti år frem i tiden er bare lang tid – men absolut en dejlig rejse, der venter. Det er det indtryk, man får, når man taler med Esben.

Han er københavner og har indtaget byen som sin naturlige hjemmebane og hører måske til en af de første ægte storbygenerationer, der ser Hovedstaden som en spiller i et langt større netværk. Afstande til resten af verden er ubetydelige, og venner er både meget nærværende og meget fjerne. Måske sidder de ved siden af en i klassen eller foran skærmen i en forstad til Los Angeles.

Begreber som hjem, Danmark, venner og ikke mindst familie står øverst på Esbens liste over højt prioriterede ting.

– Familie betyder næsten alt for mig, og venner er også en slags familie, men man kan selv vælge sine venner. Familien, derimod, har alle mennesker i sig – den er en del af ens skæbne!

Han ser fremtiden som en stor positiv udfordring, men også som en tilværelse, man selv skal forme. Eget ansvar er en holdning, der gennemsyrer den unge københavners livssyn. Det virker næsten som om, den store materielle rigdom og de mange muligheder, der har domineret tilværelsen de sidste mange år – også for Esben og hans kammerater – har sat sit præg i retning af en lidt mere tyngende ansvarsfølelse.

Wangsterne tager brodden af de farlige nydanskere

Hun er 12 år og går i sjette klasse. Josephine står også på kanten til noget nyt – en ny fase i livet. Det handler om at forlade barndommen og glide ind i teenagetiden, hvor uskyldigheden og beskyttelsen forsvinder.

Verden er set fra denne kant et kæmpe sanseindtryk, hvor de nære ting og de lokale trygge Østerbro-rammer forstyrres af brudstykker af nyheder i tv og stadigt mere alvorlig undervisning i skolen. Snak om krig, terror, pubertet, miljø, stoffer, klimakatastrofer og vold blandes med fest og farver fra tusindvis af reklamer, tv-serier, musikvideoer og sms’er.

Her er venner og familie om end endnu mere centrale omdrejningspunkter end i Esbens tilfælde. Tryghed er lig med hjemme, og fremtiden er en alt for stor størrelse at overskue i hvert fald, når vi taler 10 år frem.

Hele snakken om livet som tolvårig emmer af nysgerrighed og overskud. Hvad så med de fremmede? spurgte jeg.

– Anden g’erne, de er ikke fremmede, de spiller bare seje – drengene i hvert fald. Jeg kan godt lide dem, selv om de nogle gange ser lidt farlige ud, når de skal imponere, men de er bare wangstere!

De er hvad, spurgte jeg opildnet over at høre et nyt ord direkte fra skolegården.

– Ja! de er wangstere, du ved: wannabe gangstere.

Josephine har omfavnet flere indtryk allerede fra en mere mangfoldig verden end mange voksnes, og hendes billede af livet er en mosaik af farver, lyd, billeder og frem for alt fart. Telefonen ringer for anden gang, og hun er på vej til tennis.

– Jeg skal gå nu, siger hun, Selina (fra Albanien) venter!


Når bare det løber rundt

Der er langt fra Kalundborg til København, synes Jakob. Han er 20 år og netop flyttet til Hovedstaden for at starte et nyt kapitel. Han har lagt ud med et job som post, mens han sonderer byens muligheder og valg af studie. Musik er den altoverskyggende interesse, og det skal gerne ende med et arbejde, hvor interessen sætter standarden, og så må indtægterne komme i anden række.

For ham er det med fremtiden mere nærværende. Vi står over for et enormt teknologispring, mener han og fortæller om 10 år ude i fremtiden, hvor den ene udfordring har afløst den anden i en verden, hvor web, telefoni, spil, tv og ikke mindst adgang til et stadigt større musikunivers har flyttet grænserne for det tænkelige.

Jakob er en cool fyr med sit eget udtryk. Han er klar til at erobre sine interesser. Her gælder det nemlig ikke om at erobre verden, men kun et lille hjørne af den. Livet er der, hvor ambitionen om det overskuelige liv med stort kvalitetsindhold kan leves.

Hvad med de store linier, spørger jeg: Verden, miljøet, politik?

– Vi løser mange af udfordringerne gennem innovation. Vi har bare så mange muligheder, og alt bliver mere styret af teknologi. Jeg kan godt være bekymret over miljøet, men jeg er selv en synder, når det kommer til min egen indsats i hverdagen.

Hvad så med politik?

– Ærligt? Det betyder ikke så meget for mig. Grænserne flyder for meget ud, og min indflydelse ligger andre steder. Jeg er glad for Danmark, men jeg går ikke rundt og flagrer med Dannebrog.

Hvad så med EU?

– Siger mig ikke så meget. Jeg ser det i et større perspektiv, og for mig er globaliseringen det vigtigste.

Er der ikke noget, der bekymrer dig?

– Måske min egen generation. Jeg håber, at ungdommen er blevet klogere om 10 år.

Hvordan det?

– Der er for meget kynisme og for meget attitude omsat til vold. Jeg synes, for mange er ligeglade og tænker på sig selv først.

Sociale medier, netværk og interessefællesskaber er Jakobs hverdag, men den sociale faktor mangler tydeligvis på street-niveau i dagens Danmark.

Mærsk-samfundet skræmmer

Hun uddanner sig på CBS (Copenhagen Business School) med hovedvægt på engelsk og kommunikation. Ann-Sofie er 20 år, kommer fra Dragør og er midt i en tankefyldt karriereplan.

– Mulighederne er åbne for mig, når det gælder fremtiden. Det er et godt liv, der venter, men jeg skal selv samle det op, siger hun, når hun bliver bedt om at forholde sig til fremtiden 10 år frem.

Det er en ung kvinde med mange udfordringer foran sig, der taler. Tankerne kredser meget omkring det store dilemma med at nå det nære og gribe mulighederne på en og samme gang. Hun har en solid forankring i hjemmet og i Danmark og en glubende appetit på en stor og åben verden.

– Jeg er buddy for udenlandske studerende på CBS. Jeg hjælper dem tilrette både på campus og med alt det praktiske med at komme til landet. Det er fedt at vise Danmark frem.

Så du er stolt af Danmark?

– Ja, helt sikkert. Jeg synes, vi har meget at byde på, og at vores byer – ikke mindst København – er vokset og har fået international standard.

Hvad så med EU?

– Vigtigt! EU fylder mere og mere, men jeg har ikke den helt store positive holdning omkring det. Jeg er vel både EU-borger og borger i Danmark: EU i forhold til det store internationale perspektiv og Danmark med hensyn til venner og familie.

Hvor ser du dig selv i forhold til karriere?

– Jeg leger med idéen om at rejse til England og arbejde nogle år. Jeg vil gerne ud i verden, men jeg kommer hjem igen. Venner og familie skal dyrkes i Danmark.

Hvilken type job ser du dig selv i?

– Jeg vil ikke lade mit liv styre for meget. Jeg vil ikke ofre alt for en karriere, som man ser i de store multinationale koncerner. Der er for meget ensretning og ikke tid til familie. Mærsk-samfundet skræmmer mig.

Men hvad med indtægterne?

– Det handler generelt om at have det godt. Man finder jo altid en løsning, og min fremtidige indkomst bekymrer mig ikke. Vi har et godt socialt sikkerhedsnet og en god beskæftigelse. Det betyder, at man tør mere og kan bruge mere tid på de vigtige ting.

Hvad tænker du mest over?

– Måske, at man har så mange muligheder. I dag kræver det ekstra meget at være noget specielt. Man må hele tiden efteruddanne sig. Ingen ønsker at sidde fast i det samme arbejde for længe. Det med 25 års- eller 50 års jubilæum kommer man næppe til at se i fremtiden.

Hvad med kvinderollen?

– Jeg synes, vi lever i en god kvindetid. Men det bliver svært at finde balancen mellem rollerne, når man vil det hele. Jeg oplever ikke begrænsninger, men jeg skal selv skabe betingelserne.

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook