DEBATTER OM BYUDVIKLING HØRER HJEMME I DOME OF VISIONS

Stadsarkitekten i Aarhus ser for sig, at debatter om byens udvikling kan folde sig ud i den gennemsigtige kuppel, når den til sommer åbner i Aarhus

-Du møder folk på en anden måde, når du støder på dem i en bygning som Dome of Visions. Den rummer i sig selv en bæredygtig dagsorden, siger stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy. I sommeren 2013 stod domen på havnen i Aarhus Ø i knap tre måneder, og Stephen Willacy var en anelse trist, da bygningen blev pakket sammen og flyttede tilbage til København, til Søren Kierkegaards Plads, hvor den i øvrigt står frem til april 2016.

dov3-aarh17122015_6035-LR-1024x683

Byens dagsorden

-Politikerne i Aarhus arbejder hver eneste dag på at udvikle byen, og når domen igen åbner i Aarhus, vil den kunne huse mange debatter om byudvikling i bred forstand, siger Stephen Willacy.

-Havnen i Aarhus er et gammelt industriområde. Det udvikler sig eksplosivt i disse år, og det hele bliver bundet sammen af letbanen. Vi har sat identitet og livability på dagsordenen i Aarhus. Mennesket skal mere i centrum, og selv om der er et halvt år til, Dome of Visions åbner på Pier 2, kan jeg allerede nu forestille mig, at byens dagsorden kan folde sig endnu mere ud i den kommende kuppel på Pier 2.

-Arkitekturpolitikken i Aarhus skal synkroniseres med kommuneplanen, og jeg ser meget gerne, at vi bruger Dome of Visions til at debattere byen og dens arkitekturpolitik. Bygningen egner sig godt også til mere intime debatter, siger stadsarkitekten.

dov3-aarh17122015_6160-LR-1024x683

Læs artiklen.

Next Post

Previous Post

BRANDING AND DEVELOPING IN A WORLD OF MEDIA, ARTS AND REBELLION

Download podcast på iTunes / Lyt med på Spotify / Se film over Vimeo / Følg det visuelle univers og fortællingerne på Instagram og Facebook